- Artikel
- Galleri (4 billeder)
Regnvejrsudfordringer
Skrevet 8. august 2010 af Mikkel Thomsager. Foto: Bilmagasinet.dk
Masser af vand på banen ved Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken gav masser biler i banderne
Det er ikke behageligt for publikum, men racerkørere går normalt ikke af vejen for at køre i regnvejr. Det gjorde de heller ikke søndag ved Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken, København, hvor det regnede fra morgen til aften.
Men særligt på langsiden, som udgøres af Nørre Allé, gav regnvejret problemer for kørerne. Seks chauffører oplevede, at bilen pludselig aquaplanede med en tur i barieren til følge. Værst så det ud for Ferrari Challenge-kører Per Søberg.
Allerede søndag fik hans bil en ordenlig en, da han kørte op bag i en kollega, og søndag gik det så helt galt, da bilen plidselig ændrede retning med topfart på langsiden, ramte banden og spandt seks gange, inden de atter ramte banden i både front og hæk.
Under velgørenhedsracet "Race for Riget", hvor publikum kunne købe sig til en tur med en racerkørere, og dermed donere penge til Rigshospitalets børneafdeling, skete det samme for Casper Elgaard, der kørte Tesla Roadster på det tidspunkt. Teslaen blev godt molestreret i fronten.
Og flere andre måtte samme vej.
Derudover blev der kørt masser af godt race, og det gjorde det let og sjovt for mig, Jens Winther Jr. og Thomas Wulff, der, sammen med Mads Christiensen, var speakere ved arrangementer.
Hovedbegivenheden ved Copenhagen Historic Grand Prix er Pro/Am-løbet, hvor en amatørracerkører deler sin bil med en prefessionel, blev i øvrigt vundet Jan Heiselberg og Andy Priaulx i førstnævntes BMW 2002. Nr. to blev Jackie Oliver og Tommy Kjehr i dennes Ford Escort og Nr. tre blev Tom Kristensen og Jan Bech Andersen i Jans Ford Escort.
Det hele bliver i øvrigt til et tv-program, der angiveligt sendes allerede i næste uge i Danmarks Radio.

Skriv en kommentar