Ok, de kom ikke med til fodbold-VM, og der var vist noget med nogle langrendsmedaljer, som nordmændene løb med. Intet af dette bider på svenskerne denne regntunge mandag formiddag i Trollhättan. Saab-boss Jan Åke, Spyker-chef Victor, portvagten, ja, alle går rundt med et nærmest overstadigt smil spillende om munden: For bare få måneder siden turde de færreste tro på, at vi overhovedet ville stå her i dag til præsentation af den helt nye Saab 9-5. Forgængeren er den eneste bil i nyere historie, der kan hoppe direkte fra nybilsindekset og over i klassikerkataloget. 13 år er lang tid i moderne bilfabrikation. Alt for lang tid, er de fleste enige om.

9-5 er på mange måder blevet symbolet på Saabs affære med General Motors. Bilen, der ikke fik lov at dø, fordi der aldrig blev givet penge til at bygge en afløser. Men nu står den her foran hovedindgangen side om side med en Saab 93 fra 1957, en 95 fra 1961, en 99 Turbo og to årgange 900 Turbo. Og jeg er overbevist.

Den nye 9-5 er en 100 pct. ægte Saab. Jo, den deler undervognskomponenter med Insignia, dieselmotoren leveres ­stadig af Fiat, og transmissionen er ­stadig ­hentet på GM-hylden. Men prøv blot at se på den. Den ligner ingen anden bil, og med den langstrakte C-stolpe er du ikke et sekund i tvivl om, hvor 9-5 kommer fra.

Ejere af nuværende 9-5 vil fælde en tåre
Det samme gælder, når jeg kravler ind bag rattet (som i sig selv ser lige vel Opelsk ud). De specielle ribber omkring urene, luftdyserne med kuglelejet, den irgrønne skrift i digitalurene og naturligvis startknappen mellem sæderne. Der er gjort meget for, at Saab-fans skal føle sig hjemme. Har du selv en gammel 9-5 stående i garagen, vil du sikkert fælde en tåre.

Vores testbiler er såkaldt forseriebiler, så panelerne gaber en smule her og der, men det vil være rettet i de biler, som står hos forhandlerne sidst på måneden. Værre er det med materialerne, som helt tydeligt er af samme kvalitet som i f.eks. Opel Insignia.

Fint nok til firmabil-kunderne, men ikke godt nok til at konkurrere mod Audi A6, Mercedes E-klasse og co. Saab-programmet begynder så også nede ved pæne 519.000 kr. for en 1,6 turbo med 180 hk og det mindste Linear-udstyr. Den vil dog først være på gaden næste år, så indtil videre er indstigningsmodellen en 2,0 turbo med 220 hk og forhjulstræk til 555.000 kr. Dyreste variant til lige knap en million kroner er en 2,8 V6 turbo 4x4 med 300 hk og alt i udstyr.

Begynder i beskeden diesel
Vi begynder dog et helt andet sted, nemlig i en meget beskedent udstyret 160 hk ­diesel med manuelt gear og forhjulstræk. 9-5 kan ellers ­udstyres med det såkaldte Drive Sense, som er en parallel til Opels Flexride-chassis. Her kan dæmpernes hårdhed, styretøjets tyngde, speederrespons, gearskifte og firehjulstræk enten sættes op efter temperament eller justere sig selv efter dit køremønster. Det skal dog snart vise sig, at fattigmandsløsningen er fuldt tilstrækkelig.

Men først skal vi jo lige ud på vejen. Som noget nyt har Saab fået både nøglefri adgang og start, så det er blot at trykke på ­knappen, og med en undertrykt brummen springer oliebrænderen i gang.

Her er en verden til forskel fra både Opel Insignia og Alfa Romeo 159, hvor samme motor huserer. Ingen vibrationer i gearstangen, ingen påtrængende resonans, da jeg først arbejder mig op gennem gearene, ingen støj.

Meget imponerende og første tegn på, at den store Saab er mere end en Opel med dyrere smykker. Sæderne ser lidt konturløse ud, og rattet kan ikke justeres vildt langt i dybderetningen. ­Alligevel ­sidder jeg perfekt og kigger ud gennem den lave forrude med en anden nyhed lige i synsfeltet. 9-5 har nemlig head-up-display som i bl.a. BMW 5-serie. Forskellen er, at ­grafikken i svenskeren ligner noget fra en ­Commodore 64. Til gengæld står det hurtigt klart, at Saaben henter sine point der, hvor de tæller.

Understyring begrænset på fornem vis
Styretøjets servohjælp er afbalanceret med en fornem sans for kompromiset mellem en direkte udveksling og tilpas passivitet omkring midterstillingen til, at den er behagelig at køre langt i lige ud af landevejen. Lige på det punkt slår svenskeren faktisk den ellers mægtige BMW 5-serie. Det viser sig senere, at bilerne med Drive Sense har en anelse mere tendens til død midterstilling og mild overdosering, så jeg tror faktisk, at jeg ville spare pengene, med mindre jeg også skulle have firehjulstræk og automatgear.

Før vi tog af sted, lovede Saab-folkene, at de havde lagt en udfordrende testrute, for at vi kunne opleve bilernes formidable greb. Man bliver altid betænkelig, når en marketingsmand siger den slags. Men for en gangs skyld er der noget om snakken. For det første giver forhjulene i vores dieselmaskine ikke så meget som et piv fra sig på den sjaskvåde asfalt, selv om jeg giver fuldt ratudslag og lader motorens 350 Nm træde ned i gummiet. Og ikke så meget som et vrid i rattet i øvrigt, selv om denne ”lille” diesel ikke har fået V6’erens såkaldte HiPerStrut-forhjulsophæng.

For det andet finder jeg hurtigt ud af, at 9-5 kan æde kurver i høj fart, uden så meget som at vige en tomme fra sporet. Der er noget, der er gået op i en højere enhed, da svenskerne var færdige med at pille ved GM-stumperne, for 9-5 kører markant bedre end den Insignia, jeg fristes til at sammenligne den med. Den er også mere stram og kompakt at køre end en Mercedes E-klasse. Og den kører i hvert fald bedre end nogen anden Saab i nyere tid.

Topmodel med 300 hk
Kør dumt, og jo, så understyrer den på et tidspunkt med sine to tons og fem meter, men kom lidt ned i fart ind i kurverne, vip med speederen eller dap en gang på bremsen, og du får en mild overstyring. Det sidste fik vi ikke prøvet i dieselbilen. Indrømmet. Før jeg kom så langt, havde jeg byttet til en ligeledes forhjulstrukket og ligeledes fremragende 220 hk turbo, og jeg havde nået at være en tur omkring Volvos testbane i Hällered, som Saab havde lånt, så vi kunne trykke ordentligt til den 300 hk stærke Aero-topmodel.

Med svenske Haldex’ nyeste firehjulstræk og elektronisk styret limited slip-differentiale på bagakslen kan du passere en panik-elg hurtigere, end du kan blive smidt ud af en dansk-svensk landskamp.

Regnen er væk og solen atter oppe over Trollhättan, da jeg leverer min testbil tilbage efter to dage i gult og blåt, og konklusionen er ikke meget mindre symbolsk. 9-5 har masser af svagheder, og punkt for punkt er den sikkert ikke lige så god som en Audi. Men det, der kendetegner en god bil, er, når minusserne ikke formår at tage magten i helhedsindtrykket. Og helhedsindtrykket af 9-5 er, at det er en forbandet fin vogn, og så er den en ægte, original og unik... Saab.

Kilde: Bil Magasinet nr. 227
Fotos: Carsten Nymann