1965 Alfa Romeo TZ2 Skrevet 10. aug 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Galleri: 15 forrygende fra Alfa Romeo

Smukke, lynhurtige, folkelige, temperamentsfulde, rustende og teknisk nyskabende biler. Lige siden 1910 har Alfa Romeo gjort bilverdenen til et mere eksotisk sted - her er deres flotteste biler

1965 Alfa Romeo TZ2
Alfas svar på Ferrari GTO

De dråbeformede forlygter, de buede skærme, den langsstrakte kølerhjelm og den vinkelskårne short tail. Den ligner den sjældne Ferrari 250 GTO. Førstnævnte ER også en fuldblodssportsvogn designet af Zagato, mens Alfas racingteam Autodelta under ledelse af eks-Ferrari-ingeniør Carlo Chiti har konstrueret rørgitter-chassiset, der er beklædt med aluminium, og lagt en 1.570 cm3 Twinspark motor med op til 160 hk under motorhjelmen. En homolegeringsmodel til racing i 112 eksemplarer. Bilen du ser på billederne, er den rå racerversion TZ2 med skrappere knaster, større ­ventiler, to store Weber-kaburatorer og tørsumpssmøring, så ydelsen er 170 hk ved ­skrigende 7.500 o/min!

Den justerbare undervogn med wishboneophæng i alle hjørner er ­sænket så meget, at du kan glemme alt om køre den på offentlig vej. Alukarrossen er skiftet ud med glasfiber af hensyn til vægten, så de 170 hk er nok til en topfart på 245 km/t. I kabinen er der en øredøvende larm, når motoren brøler ud gennem den sidemonteret fiskehale, men Mamma Mia, du føler at du har en levende og olm sportsvogn mellem dine hænder...

Næste »

Se mere om: alfa romeo

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentar

  • morten Mangler vist det "største" ikon Alfa Romeo 8C.. som vel er noget af det smukkeste og mest avancert på fire hjul - Idet mindste fra den tid.

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud