Renault-superbil med elmotor

0-50 km/t på 2,0 sek. og vildt design skal vise, at elbiler ikke behøver være kedelige

Se mere om: elbil, renault, dezir
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Renault univers. Renault


På Paris Motorshow til oktober viser Renault konceptbilen DeZir. Den skal afkræfte fordommene om, at elbiler betyder kedeligt design og manglende køreglæde, og man må sige, at det ellers så fornuftige bilmærke går til sagen med friske øjne.

DeZir er den første konceptbil fra Renaults nye chefdesigner Laurens van den Ackers hånd, og markerer begyndelsen på en række konceptbiler, der på hver deres måde vil vise Renaults nye designfilosofi i praksis.

DeZir er en tosæders coupé med baghjulstræk, der udelukkende drives af en elmotor. Denne er placeret bagerst i bilen for at opnå optimal vægtfordeling. Batteriet er placeret vertikalt bag bagsædet og motoren yder 150 hk.

Det giver en rækkevidde på 160 km og en tophastighed på 180 km/t. Men endnu mere imponerende er det, at 0-50 km/t sker på blot to sekunder, mens 0-100 km/t er overstået på 5,0 sekunder.

Baggrunden for de heftige præstationer er en opgraderet elmotor, der yder 150 hk og et chassis, der er udført i kevlar.

Skift batteri på tre minutter
Som den elektrisk drevne Renault Fluence ZE, der om cirka et år vil kunne købes i Danmark, kan man oplade DeZir på tre forskellige måder. Enten via en helt almindelig stikkontakt med 220 V. Her tager en fuld opladning otte timer, eller via fast charge, hvor man lader med 400V i et tre faset stik - her tager en 80 procents opladning af batteriet 20 minutter. Og endelig kan man skifte hele batteriet på under tre minutter med den såkaldte quick drop-teknologi.

Teknologi er der masser af i bilen, og der er blandt andet arbejdet med at lagre den energi, der opstår ved nedbremsning. Teknologien med opsamlingen af den kinetiske energi er identisk med den teknologi anvendes i Formel 1 kaldet KERS(Kinetic Energy Recovery System). I formel 1 - som i DeZir - udløses den opsamlede energi ved et tryk på en knap, der sidder lige ved rattet og man får et massivt power boost.

http://bil-tv.23video.com/video/645177

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

1 kommentar

  1. Johannes Bertelsen
    28. aug 2011, 01:10 Opdateret d. 28. aug 2011, 01:12

    Mon man selv kan bygge en elbil med en elmotor? Jeg har fundet http://fabrika.dk, hvor man kan købe elmotoren billigt, men hvor finder jeg styringen? Nogen der har erfaringer med dette?

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Afstemning

Vi kører de vildeste AMG'er i det nye nummer. Hvilken tager du?


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud