Kom til snigpremiere på Audi A7 Sportback
Bil Magasinet inviterer til spændende bilaften i Fredericia med Audi og Sonax
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Audi univers.
Alle Bil Magasinets læsere inviteres til en fed bilaften hos Audi i Fredericia i samarbejde med Sonax bilplejeprodukter. På to timer vil Sonax’ eksperter lære dig, hvordan du klargør din bil, så du kan få op til 20.000 kr. mere for den (cirka!), hvis du skal sælge den - eller hvis du gerne vil se den skinne som ny igen.
Ved samme lejlighed er der snigpremiere på den nye Audi A7 Sportback, der ellers først introduceres i Danmark til november. Desuden vil der være mulighed for at få en prøvetur i alle gængse Audi-modeller med udgangspunkt i Audis flotte, nye bilhus. Vi glæder os til at giver dig en god biloplevelse, en masse bilsnak og en gavepose med blandt andet Sonax-produkter til en værdi af mindst 300 kr.
Blandt deltagerne trækkes der lod om en professionel Sonax-klargøring til en værdi af 7.250 kr.
Tid
Torsdag den 26. august, fra kl. 18-20
Sted
Audi Fredericia, Kongens Kvarter 32, 7000 Fredericia.
Pris
100 kr. for Bil Magasinet-abonnenter. 300 kr. for ikke-abonnenter. Der er plads til 150 deltagere.
Audi A7 Sportback
2.8 FSI/204 hk, S tronic, quattro kr. 910.000
3.0 TFSI/300 hk, S tronic, quattro kr. 1.100.000
3.0 TDI/245 hk, S tronic, quattro kr. 1.030.000
Senere følger
2.8 FSI/204 hk, multitronic, front kr. 840.000
3.0 TDI/204 hk, multitronic, front kr. 890.000
3.0 TDI/204 hk, S tronic, quattro kr. 960.000
Det danske standardudstyr omfatter blandt andet:
Multifunktionslæderrat, 4-zonet klimaanlæg, Audi pre sense basic, Audi drive select, Audi sound system, Bixenon lys med LED kørelys, bluetooth interface, fartpilot, fjernlysassistent, 5" førerinfo-display, komfortnøgle (easy go), midterarmlæn foran, Radio plus med cd-afspiller og 2 SD kort-læsere, elektrisk udklappelig 6,5" MMI skærm, split bagsæderyg og varme i forsæderne.
Kommentarer
-
Jan Sådan - endelig et arrangement som ikke kun foregår i hovedstaden. Jeg har allerede meldt mig. Men jo Jens det er oplagt med et i Kbh eller omegn - men husk på at vi andre heller ikke lige kan komme til f.eks. Copenhagen Historic Grand Prix. Jeg kan dog til info sige at jeg har været ovre i det nye bilhus og se mig omkring - det er bare top-dollar! Da jeg var forbi var de igang med at lave produkttræning på den nye A8 for alle Audi sælgere i DK - så Audi har åbenbart valgt Fredericia som deres nye "hovedsæde"... Nice!
-
Jens Hej venner Det vil jeg da gerne med til - men altså ikke i Fredericia. Hvad med at lave et tilsvarende arrangement herovre? I kan godt skrive mig på listen som nummer et :-)