Cool nyhed: Offroad-trailer fra Jeep

Skrevet 21. jul 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Frihøjde op til 38 centimeter og soveplads til fire personer. Bilferien til Uganda er sikret

Se mere om: jeep
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Jeep univers. Jeep

Nu er der formentlig ikke den store efterspørgsel på det danske tilbehørsmarked for en trailer, der er bygget til offroad-brug, men det skal ikke afholde os fra at bringe nyheden. Jeep oplyser, at de kan levere en ny Trail Edition Camper som officielt tilbehør. Den vil være perfekt til at hænge på for eksempel en Jeep Wrangler som på billedet.

Der er tale om camplet-metoden, hvor man klapper teltet op via en foldemekaniske, og dermed har sovepladser og minikøkken til fire personer uanset om bilferien går til Nordkap eller Uganda. Her er en dobbeltseng og to mindre køjer, kabinet i aluminium, 110 volt-elforsyning og canvastag i kraftig kvalitet.

Traileren fås i to versioner med hhv. 30 og 38 centimeters frihøjde, og ekstraudstyr omfatter forstærket chassis og ekstra beskyttelse af bund, hvis du skulle køre på lava i Island eller klipper i Iran.

Prisen leveret i USA begynder ved $9.995 (55.000 kr.). Herhjemme forhandles Jeep nu af Fiat Danmark, efter Fiats partnerskab med Chrysler-koncernen. Det kan godt være, din lokale Fiat-forhandler spærrer øjnene op, når du kommer og bestiller en Extreme Trail Edition Camper til din Jeep, men den er altså god nok.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud