Ford Focus 1,6 TDCi Econetic st.car

Skrevet 19. juli 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Du ved, du ligner en panser, når civile politifolk blinker venligt med lygterne

Se mere om: ford, focus, econetic
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ford univers. Ford


Færdselspolitiet på Sjælland må have fået en hvid Focus stationcar for nylig. Da jeg kørte sydpå ad motorvejen ud af København, trak en hvid, 5-dørs Focus ind foran, dappede bremsen som venlig chikane og hilste hjerteligt, da vi kørte forbi. Der sad en enlig mand i 30’erne med politiskilt på skulderen og så forbløffet ud, da han så, at det ikke var kolleger, men to vildt fremmede.

Han er ikke den første, der tog mig og min genbo for politifolk i den hvide stationcar.

Med en 0-100 km/t-tid på 11,1 sek. er den hvide Focus for langsom til at gøre tjeneste i politi­korpset, men pointen er også en helt anden: Med 99 g/km har Focus Econetic et af de laveste CO2-udslip i en Ford nogensinde.

Motoren er en 1,6-liters commonraildiesel med automatisk start/stop-funktion. Via et nyt intelligent system anvendes generatoren kun til at lade batteriet op ved påløb og nedbremsninger.

Undervognen er sænket 10 mm, og her er ­lavere vind- og ­rullemodstand, og mellem ­speedometer og o-tæller viser et lille display, hvornår du skal skifte gear (ved laaave omdrejninger).

Køreglæde og fornøjelse ved selve det at køre bil får du ikke med, men et snit på næsten 20 km/l i testugen imponerer.

Overvej at tage Focus i en anden farve: Da jeg parkerede i Kronprinsessegade ved Christiania på grund af et ærinde, småløb fodgængerne væk. Det er ­panserne!

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

Ford Focus 1,6 TDCi Econetic st.car

Motor
R4, 1.560 cm³, 16V, turbodiesel

Ydelse
109 hk ved 4.000 o/min
260 Nm ved 1.750 o/min

Topfart
191 km/t 

0-100 km/t
11,1 sek.

EU-miks
26,3 km/l

Årlige afgifter
1.320 kr.

Mål L/B/H
447/187/150 cm

Vægt/last/påhæng
1.394/486/1.200 kg

Bagagerum
503-1.546 liter

Dæk
195/65R15H

Reservedelsprisindeks
81

Privatleasing ud/mdr.
20.000/3.000 kr. ved 3 år/45.000 km, Easyfleet

Pris
284.500 kr.

3 kommentarer

  1. Ole Hansen
    20. jul 2010, 15:30

    Køreglæde og fornøjelse ved at køre Econetic, er da fuld på højde med en hvilken som helst anden Focus, som ellers bliver rost i høje toner for de dynamiske køreegenskaber. Og med den sænkede undervognede ligger den rigtig fornuftig på de små veje :)

  2. Steen B
    3. sep 2010, 11:06

    du har ret. Jeg formulerer det lidt bøvet med køreglæde, for alle Focus kører og styrer glimrende i forhold til konkurrenterne. Jeg mener blot den lidt adstadige, rolige fremfærd med den lille dieselmotor tager noget af selve køreglæden... den mangler et kvikt antrit, men kan du leve med det, er pris og forbrug jo yderst attraktivt...

  3. Sebastian
    24. sep 2010, 13:04

    Jeg fik også muligheden for at køre en <a href="http://www.bilsektionen.dk/ford-focus-16-tdci-stationcar">Ford Focus 1.6 Tdci</a>, og det er en ganske fin bil. Men ja, man ligner en panser! :p

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud