Hverdagens små glæder
Skrevet 12. juli 2010 af Mikkel Thomsager. Foto: Bilmagasinet.dk
Uge 28/10 Mazda 6 2,2 DE St.car HOT
Det bliver værre og værre. Det blev en Volvo V70. I forrige uge ærgrede jeg mig lidt over, at jeg ikke var gået efter Alfa 159, efter at jeg havde prøvet den nye 1.750 turbo-motor. I denne uge er det så Mazda6, der trækker i vægelsindet.
Mazda6 har netop fået et facelift, som har gjort den bedre på to væsentlige områder: Støjniveauet er sænket og retningsstabiliteten er blevet bedre. I forvejen styrer den super godt, den er rummelig og førerpladsen nydelig er velindrettet. Der er stadig minus ved al den hårde plast omkring frontpanelet.
Jeg behøver ikke 2,2 turbodiesel-motoren. Den går fint og trækker godt, men - til forskel fra Alfa 159 - kan jeg fint spises af med mindste benzin-motor, hvilket desuden giver Mazda6 en prisfordel.
Nåh, nu står den snart på bilferie i Volvo, så må vi ses hvordan den gør det.

3 kommentarer
Det er "hårdt" med alle de biler du kommer i nærheden af og dermed får lyst til at eje, hva'? ;-)
Jeg har i tre uger haft mazda 6 med 2.2 Diesel og 163 heste, og den er god og overrasker med en rigtig god komfort. Til gengæld tog det tid at vende sig til lidt ufølsom styring (sorry Mikkel, ikke helt enig) og næsten duvende affjedring. Jeg testkørte en 09, den kunne jeg bedre lide. Det beviser vist at den er blevet blødere. Diesel anbefales pga hurtighed, den rykker i alle gear og gør bilen meget komplet. Turbotøven ja, men den lyder faktisk godt når den får luft. Også lækkert at køre med en diesel, der kan arbejde væsentligt under 2000 o/min. Super god plads, siddestilling perfekt... jeg skal nok blive rigtig, rigtigt glad for mazda 6. PS: Fatter ikke dem, der vælger Insignia... virker som en traktor i forhold til Mazda.
Den nye 6´er i min mening blevet dårligere! Jeg har en 09 model, som oveni er sænket. Det har gjort den totalt stabil, og selv over storebæltsbroen hvor andre kæmper for at holde bilen på broen i storm, så ligger den perfekt!
Især når de 18" sommerhjul kommer på er den bedst!
Så jeg forstår slet ikke hvorfor man har gået den modsatte vej og gjort bilen mere blød. Jeg testede den nye model forleden, og den er virkelig ringe i forhold til min sænkede 09 model.
Oveni er interiøret i min mening blevet ringere!
Så det er en ommer!!
Skriv en kommentar