Montecristo-banen uden for Sevilla. Efter to langsomme opvarmningsrunder bliver asfalten endelig givet fri. Et kort træk i den højre pal. Første gear. Jeg ruller ud af pitten i den giftgrønne Lamborghini Gallardo Superleggera. Ud på langsiden og så ned med speederfoden. Den 5,2-liters V10’er brøler ud gennem de fire store udstødningsrør, og jeg kan fornemme, hvordan de 10 cylindre arbejder en håndsbredde bag min nakke.

Det går hurtigt. Rigtig, rigtig hurtigt.

Op på bremsen for enden af langsiden. De keramiske bremseskiver, der er på størrelse med familiepizzaer, er knap nok på arbejdstemperaturen, men legende let går det alligevel ind i det første højresving. Superleggeraen har i de langsomme sving en lille tendens til understyring, men det er nu ikke noget, der ødelægger glæden. Den nye undervognsopsætning viser sig her fra den gode side, og sammen med firehjulstræk og de nye P Zero-dæk er der så meget vejgreb, at man skulle tro, at bilen er klistret til asfalten. Det, der slår mig mest efter de første par omgange, er både, hvor vanvittigt hurtig den nye Superleggera er på banen, og hvor nemt bilen kan køres her. Der er ingen tvivl om, at det er her, den hører hjemme.

Superleggera er en 70 kg lettere og 10 hk stærkere version af Lamborghini Gallardo med ændret undervogn. Fronten er justeret en smule i forhold til en almindelig Gallardo, og på bagsmækken lige efter den store, gennemsigtige motorklap, troner en stor, fastmonteret hækvinge af kulfiber.

Kulfiber er i mange henseender et dejligt materiale, både lettere og stærkere end stål. Lamborghini har en hel del erfaring med dette sorte stof og er nu gået sammen med Boeing- flyfabrikkerne for at videreudviklede det dyre materiale. Og ser man på mængden af kulfiber i en Superleggera, forstår man hvorfor.

Fælgene er af magnesium og sikrer en vægtbesparelse på ikke mindre end 13 kg i forhold til de alufælge, en LP560-4 ruller på. Inde i kabinen er det mest overflødige af udstyr smidt ud, om end det stadig er muligt at bestille en Superleggera med et stort navigationsanlæg.

I kabinen er instrumentbordet, gulvmåtterne, sportssæderne, ja, alt, hvad ikke er af kulfiber, betrukket med alcantara. Ikke nok med, at det det ser godt ud, det er også lettere end læder, fortæller en af Lamborghinis medarbejdere mig, mens jeg får hjælp til at blive spændt fast i H-selerne.

Og når nu Lamborghini går op i selv så små detaljer for at spare vægt, overvejer jeg, om jeg også skulle have sprunget morgenmaden over for at hjælpe til. Det havde vundet yderligere 400 gram på vægten.