Slip koblingen lidt kvikt, træd på bremsen, og tryk speederen i bund - brænderen er i hus få sekunder senere med røgen væltende ud af hjulkasserne. Rigtig drengeagtigt, ikke særlig miljørigtigt og måske ligefrem provokerende. Men det er så nemt, at Ford må have spekuleret i det, da de udviklede Mustang Shelby GT500. Og det umuligt at lade være, når V8-motoren buldrer tændt, spændt og villigt. Ford har sågar lavet en ventil i indsugningen, som skal sikre, at lydisoleringen ikke fjerner al den gode motorlyd fra kabinen.

Det virker på mig. Med udsigt til 402 meter stribe på Las Vegas Speedway sidder jeg tændt, spændt og klar med det store smil frosset fast i hele styrthjelmens åbning. Da starteren kalder mig frem, sker det helt af sig selv: Jeg slipper koblingen lidt kvikt, træder på bremsen, trykker speederen i bund og laver hjulspin, dækrøg og gummihvin, så mit store smil bliver til et endnu større grin. Yeeeeehaaaa! Det er som at være i tivoli: Det giver ingen mening, men det er skidesjovt.

Jeg er klar til at modtage skideballen, men den ­udebliver. This is the United States of America, og starteren griner også, da han sender mig ud på mine 402 meter (en quartermile), som jeg kører på ikke særligt imponerede 14,51 sekunder med en udgangshastighed på 171 km/t. Hvis amerikansk køreglæde har et navn, så er det Carroll Shelby. Den 87-årige, ­legendariske biltuner er indbegrebet af muskelbiler med alt for megen effekt på baghjulene. Hjulspin er hans mellemnavn.

Shelbys fabrik lever i bedste velgående i Las Vegas, men topmodellen i Mustang-programmet med tilnavnet Shelby GT500 er reelt en udstyrsvariant, der produceres side om side med standardmodellerne på Ford-fabrikken uden for Detroit.

Kompressor med højt ladetryk
Shelby GT500 er dog meget mere end blot to hvide striber over køleren og et cobra-logo i grillen. Effekten er hævet fra 315 hk i en standard-Mustang GT til 540 hk i en Shelby GT500, og med den ekstra effekt følger en opgradering af undervognen, som gør topmodellen markant anderledes at køre end den almindelige GT-model.

Selv om begge modeller er V8’ere, har de to motorer ikke noget med hinanden at gøre. Den 4,6 liter store V8’er i GT-modellen er en 3-ventilet (24 i alt) aluminiumsmotor med to gange én overliggende knastaksel, mens 5,4-liters motoren i Shelby GT500 har støbejernsblok, to gange dobbelt overliggende knastaksler og fire ventiler (32 i alt). Hertil kommer Shelby-modellens Roots-kompressor (en skruekompressor), der leverer et tryk på op til 9,0 psi. I alt sikrer det 540 hk eller det samme som i retroraceren Ford GT, som benytter samme motor.

Den ekstra effekt fordrer en anden gearkasse. GT-modellen har en standard 5-trins gearkasse, mens Shelby GT500 har en 6-trins Tremec-gearkasse med vidunderligt korte vandringer. Gearstangen er forbundet til gearkassen med stænger (frem for kabler), og skiftet er stramt, kontant og kort. Indimellem får man også indtryk af, at tandhjulene er af racertypen, og at synkroniseringen mangler. Ikke fordi den børster tænder, men fordi gearskiftene er så voldsomme, at det virker direkte racer-agtigt. Det lægger op til skæg og ballade, og på striben er der udbetaling ved alle kasser. Det er sindssygt underholdende.