Som efterhånden mange år tidligere var jeg også i år speaker ved kåringen af Danmarks Hurtigste Bil, som fandt sted på den nedlagte Flyvestation Vandel.
Det er Vmax, der står for det, og Bil Magasinet har egentlig ikke noget med det at gøre. Jeg er bare speaker, sammen med Jørgen Pedersen, fordi jeg altid har været det, og fordi både det og hele DHB er rigtig sjovt.
Igen i år var det fantastisk. Et mere trafiksikkerhedsfremmende arrangement findes ikke. Her får alle, der har lyst - uden licens, racerkrav eller specielle biler - lov til at kører racerhornene af sig under sikre og kontrollerede former. Det er et genialt arrangement.
Og så er det særdeles underholdende for både tilskuere og deltagere. Tjek nogle af de skøre køretøjer ud i galleriet her.
Læs kommentarer