Nummerpladetyverier eskalerer

Skrevet 31. maj 2010 af Autoupdate. Foto: Bilmagasinet.dk

Politiet beder nu bilforhandlerne om hjælp


17.603 stk. Så mange nummerplader blev der i al diskretion lirket af de danske biler sidste år, og alt tyder på, at tallet næste år bliver endnu større.

Det viser en undersøgelse, som Københavns Vestegns Politi har gennemført. Svindlen koster politiet godt 3.000 arbejdstimer årligt, og det er selvsagt kostbar arbejdstid, som de gerne så bragt ned. Det er følgekriminaliteten, der bekymrer politiet mest, hvad enten det er bankrøverier begået med biler med falske nummerplader eller kriminalitet i mindre målestok, som for eksempel optankning af benzin uden beregning.

Ulidelig ventetid på motorkontoret
For bilejeren er det både dyrt og besværligt at anskaffe nye nummerplader. For det første koster det nu 1.100 kr. at få nye plader på motorkontoret, og for det andet skal du bruge en halv arbejdsdag på at stå i kø.

Efter at regeringen har besluttet, at SKAT's 30 afdelinger skal stå for ekspeditionen af nummerplader, er ventetiden eksploderet, hvilket fører til gener for både kunder, der skal have fri fra arbejde, og de ansatte i SKAT, der må finde sig i bebrejdelser fra vrede kunder og et heraf følgende øget sygefravær.

Denne forfatter fik stjålet nummerpladerne på en gammel bil fornylig, og måtte vente 70 minutter på at komme til en ekspedition, der varede ialt fire minutter. Det skete på trods af, at kontoret blev besøgt på et tidspunkt, der ifølge SKAT's hjemmeside er mindst belastet.

For let at stjæle nummerplader
Politiet har nu rettet henvendelse til Dansk Automobilhandler Forening for at få en håndsrækning. Bestyrelsen i D•A•F - der er enig i problemets omfang - har efterfølgende drøftet problematikken og er nået frem til, at de eksisterende rammer for montering gør det alt for let for den enkelte tyv at fjerne nummerpladen.

Derfor anbefaler de nu sammen med politiet, at forhandlerne tager følgende forholdsregler:

- Få værkstedet til at skrue nummerpladen fast på bilen

- Lim blindhætterne fast på skruerne, så pladen ikke kan skrues af.

- Lim evt. nummerpladen fast på rammen med montagelim, så den er vanskelig at få af.

D•A•F erkender, at det ikke bare gør det besværligere for tyvene, men desværre også for forhandlerne, når nummerpladerne skal monteres og afmonteres i forbindelse med salg af biler og biler taget i bytte.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Nye nummerplader

Pris
1.100 kr.

Hvor
Motorkontoret hos SKAT

Hvornår
Ekspeditioner kan kun ske ved personligt fremmøde på hverdage kl. 8.30-14 (torsdag 8.30-17).

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud