Mercedes-Benz E 350 CDI Cabriolet

Det er svært ikke at blive bare en smule forgabt i den nye E-klasse Cabriolet. De skarpe linjer og den pompøse stjerne, som fylder hele kølergrillen, er på én gang både for meget og ualmindeligt tiltrækkende. Ihvertfald hvis du har brændt dit hjemmeeksemplar af Janteloven.

Der er ikke så meget hokuspokus over, hvordan Mercedes-Benz har konstrueret denne bil. De har taget den i forvejen kønne E-klasse Coupé, kappet taget af, givet den diverse tunge forstærkninger og derefter, som noget usædvanligt i Mercedes-sammenhæng, monteret en stofkaleche.

Faktisk var det jo det stolte, tyske mærke, som i sin tid pustede nyt liv i stålfoldetags­princippet. Men fabrikken er også udmærket klar over, at det har sine ulemper. Det fylder en hel del, og når du samtidig skal have plads til golftasken, kan det gå hen og blive et problem. Derfor benytter den nye E-klasse Cabriolet sig af en over 2,0 centimeter tyk stofkaleche.

Forbløffende støjsvag
På vej op af Helsingør-motorvejen er støjniveauet så lavt, at jeg fristes til at tro, bilen er udstyret med fast tag - hvis du vel at mærke holder dig til fartgrænserne. Træder du uden for lovens rammer, vil du ved højere hastigheder godt kunne høre det. Mercedes forsikrer dog fremtidige kunder om, at man ved 200 km/t sagtens kan føre en mobilsamtale i kabinen. Det fik vi dog ikke lige prøvet, så der må vi tage fabrikkens ord for gode varer.

Men at køre med taget oppe er nærmest en hån mod bilen, så jeg glider straks ind på en rasteplads. Kun 20 sekunder senere har de hundredvis af bevægelige dele pakket det hele sammen og efterladt mig med ualmindelig god plads til hovedet. Her kommer vi så til et lille problem, for testbilen er en E 350 CDI. Altså en diesel. I min bog er det direkte frastødende at udstyre en cabriolet med et dieselkraftværk, men der kommer jeg hurtigt på andre tanker.

Så snart V6'eren er varm, går den så silkeblødt, at det er umuligt for det menneskelige øre at skelne lyden fra en benziner. Med den tanke cirkulerende i hovedet sender jeg pedalen i bund og mærker det massive bundtræk på 540 Nm, der får valserne til at steppe henover asfalten. Med lynets hast bevæger den lille speedometernål sig igen opad skalaen, og det bliver tid til at afprøve, hvad der skal vise sig at være verdens grimmeste hjælpemiddel.

Dejlig varm luft på skuldrene
Navnet er AIRCAP, og det går kort fortalt ud på at lede fartvinden så langt over din skaldede isse, som muligt, og ud bag bagsædet. Det virker ved, at du trykker på en lille knap på midterkonsollen, hvorefter de bageste nakkestøtter rejser sig sammen med en spoiler monteret ovenpå forruden.

Effekten er tydelig. Turbulensen forsvinder ikke helt, men bliver forbedret markant. Eneste ulempe er, at luften nu bliver presset så hårdt sammen mellem spoileren og ruderammen, at det afgiver en betydelig hvislen. Nårh, ja, og så at systemet er så grimt, at det havde været kønnere, hvis jeg monterede en rævehale på antennen og fik en tyskerpisk i nakken. Men det er nu behageligt. ­Kombineret med Mercedes' anden fantas­tiske detalje, AIRSCARF, der blæser varm luft ind i nakken, er det en utrolig behagelig oplevelse at køre med taget nede. Hvilket også bliver hjulpet af den komfortable undervogn, der absorberer bump, som kun en Mercedes kan.

Komfort-cruiseren
Den nye E-klasse Cabriolet er ingen revolution, for den er præcis, som man forventer. Men er det så slemt? Nej. Vil du have mere sport, er der andre og ­billigere alternativer. Tag for eksempel Audi A5 Cabriolet eller BMW 3-serie Cabriolet, der begge er marginalt mindre, men kan det samme og er over 100.000 kroner billigere.

Til gengæld er du med Mercedes sikret tidløst design, ekstremt god komfort og dét, at du er den eneste på villavejen med én. Prisen begynder nemlig ved 830.300 kroner for den billigste benziner, mens testeksemplaret lige præcis sniger sig over millionen - vel at mærke uden udstyr.