Nr. 1 på listen

Pagani Zonda Tricolore Pagani Zonda Tricolore
Skrevet 3. maj 2010 af Mikkel Thomsager. Foto: bilmagasinet.dk

Gumball blev forsinket, men mit Gumball var reddet

Se mere om: pagani

Søndag aften ventede jeg et par timer i Tivoli, på at Gumball-deltagerne skulle dukke op. De var forsinkede, og til sidst måtte jeg gå. Jeg nåede kun at se de fem biler, som dukkede op inden kl. 19. Og så Zenvo, som var budt inden for på dagen.

I virkeligheden var mit Gumball 3000 allerede en succes, da jeg så en Pagani Zonda Tricolore lørdag formiddag i indre København. Jeg slæntrede rundt, og tabte hele ansigtet, da jeg pludselig stod over for den - foran Café Victor, forstås. En helt ny Pagani C9 er på vej, og Tricolore, komplet med hajfinne og flagbemaling, er angiveligt den sidste Zonda, som vi kender den.

Bilen stod ikke i Tivoli søndag aften inden jeg gik. Men den forlod Tivoli mandag morgen, kan jeg se på eb.dk (se det her).

Jeg fik hverken at taget et billede (tak til Kristian Nørgaard) eller fanget ejeren (hvem er det?), der var så venlig at starte bilen, mens jeg stadig stod der uden ansigt lørdag formiddag. Hold kæft den er fed - lyden er helt fantastisk.

Ferrari F40 er stadig verdens fedeste bil - sådan helt generelt, men Pagani Zonda er verdens fedeste bil i produktion - eller hvad den nu er. Den er så sprød, at det er for vildt. Den er uden tvivl nr. 1 på min top ti.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om Ferrari F40 eller Ferrari 458 Italia er nr. 2.

 

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud