VW Passat 1,6 TDI BlueMotion Tech Comfortline
Imponerende: Øko-Passat går over 15 km/l ved ren bykørsel
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Vw univers.
Øko-udgaven af Passat har fået VW-koncernens nye, lille TDI-turbodiesel på kun 1,6 liter. Med lidt tilvænning fungerer den glimrende.
For at sænke forbruget så meget som muligt er her aut. start/stop-system, modificeret motorstyring, dæk med lav rullemodstand, indikator for gearskift og let sænket vindmodstand.
Det officielle EU-snit ved blandet kørsel angives til 22,2 km/l, men som det var tilfældet med den Passat 1,9 TDI BlueMotion, som denne skribent testede i februar 2008, kom vi ikke i nærheden af dette tal i løbet af 14 dages test.
Denne gang kørte vi næsten udelukkende bykørsel med mange koldstarter, hvilket normalt er gift for en dieselbil. Passat klarede imidlertid opgaven fint. Med rolig kørsel og brug af start/stop-systemet kom jeg op på 15,2 km/l i byen, hvilket er særdeles godt for så stor en bil. At EU-snittet i byen så angives til 18,2 km/l viser blot, hvor ubrugelig målemetoden er.
1,6 TDI BlueMotion kan anbefales. Motoren er støjsvag og trækker godt, og eneste reelle problem er, at den for nemt går ud ved igangsætning. Det lærer man at undgå ved at give lidt gas med den rette timing.
VW Passat 1,6 TDI BlueMotion Tech Comfortline
Motor
R4, 1.598 cm³, 16V turbodiesel
Ydelse
105 hk ved 4.400 o/min
250 Nm ved 1.500 o/min
Topfart
190 km/t
0-100 km/t
12,4 sek.
EU-miks
22,2 km/l
Årlige afgifter
2.600 kr.
Mål (L/B/H)
477/182/151 cm
Vægt/last/påhæng
1.590/470/1.400 kg
Bagagerum
603-1.731 liter
Dæk
195/60 R16H
Reservedelsprisindeks
130
Pris
400.397 kr.
Kommentar
-
Hr. Just er det samme motor som er landet i Caddy´en fra 2011?