Fiat Qubo 1,3 MJT aut. Dynamic

Skrevet 31. mar 2010 af Jens Østergård. Foto: Bilmagasinet.dk

En let sag for biltyven - døren går op helt af sig selv...

Se mere om: fiat
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Fiat univers. Fiat


Vores testbil var hjemsøgt af en del tekniske problemer: Klappen til ­bagagerummet låste op af sig selv, og elruderne rullede ned, mens bilen stod parkeret. Gentagne gange. Mon Qubo er præsenteret i ­samarbejde med Foreningen af Danske Biltyve?

Hmm... Vi lader tvivlen komme Fiat til gode og satser på, at det er et enestående problem for lige netop denne bil.

Til sagen: Fiat Qubo kører mere som en varevogn end en personbil, men det er jo heller ikke en bil, man køber for køreegenskabernes skyld. Den unge ­familie køber den, fordi man kan køre en barnevogn ind i ­lastrummet, uden at klappe den sammen først - og så er der stadig plads til indkøbsposerne. Og det mere modne segment vil være glad for, at man stiger ind i Qubo og ikke ned i den.

Skydedørene bagtil er praktiske, man sidder højt på alle sæder, og udsynet til alle sider er fremragende. Så køb den for praktikkens skyld, men vælg for guds skyld det manuelle gear i stedet for denne halvautomatiske gearkasse med elektrisk aktiveret kobling til 25.000 kr. Skiftene mellem de seks sekventielle gear er forbløffende langsomme og gør det umuligt at køre glidende.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Fiat Qubo 1,3 Multijet aut. Dynamic

Motor
R4, 1.248 cm³, 16V, turbodiesel

Ydelse
75 hk ved 4.000 o/min
190 Nm ved 1.750 o/min

Topfart
155 km/t

0-100 km/t
16,5 sek.

EU-miks
22,2 km/l

Årlige afgifter
2.600 kr.

Mål (L/B/H)
396/172/174 cm

Vægt/last/påhæng
1.329/381/600 kg

Bagagerum
329-2.500 liter

Dæk
185/65R15T

Reservedelsprisindeks
85

Privatleasing Fiat Danmark
Udbetaling: 20.000 kr.
Ydelse mdr.: 3.010 kr.

Pris
219.990 kr.

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud