- Artikel
- Galleri (2 billeder)
Den er SINDSSYGT hot
Skrevet 30. mar 2010 af Mikkel Thomsager. Foto: Bilmagasinet.dk
Uge 13/10 Ferrari 458 Italia SINDSSYGT HOT
Du behøver naturligvis ikke være et øjeblik i tvivl om, at den nye Ferrari 458 Italia er SINDSSYGT HOT. Den første bil er kommet til Danmark, og mandag slap jeg omgående tastaturet, da chancen for at komme bag rattet dukkede op sidst på dagen.
Jeg havde helt vildt store forventninger, og de blev alle indfriet. 9.000 o/min. til en V8-motor er præcis så mindblowing, som du kan forestille dig. Speederresponsen er så hurtig, at nålen på omdrejningstælleren ikke kan følge med, og på den anden side af 4.500 o/min lyder den som en racerbike.
Den 7-trins gearkasse med dobbeltkobling er helt fantastisk. Ved almindelig kørsel skfter den umærkeligt, men uden at ændre på nogen indstillinger overhovedet ændrer den karakter til decideret racerkobling i det øjeblik, du træder hårdt på speederen.
Gearene kastes ind, som om motoren korsfæster en trækaksel ved hvert eneste skift. Skiftene knalder som stortrommen til en Metalica-koncert, og rygsøjlen masseres i det skålformede sæde på den dobede måde, som man bliver afhængig af.
Vælg Launch-control, og det hele eksploderer i en acceleration fra stående start, som er totalt overdrevet. Hele vognen sitrer i det øjeblik bremsen slippes, og baghjulene sender tæsk til hinanden på tværs af trækakslerne.
Den bil er for vild. Den distancerer alle tidligere Ferrari-modeller fra de sidste 20 år. Den eneste, der kan måle sig med den, er 430 Scuderia. 458 er bare langt smukkere.
Kommentarer
-
Anton Bare for fed og lækker bil, der er fulgt med tiden. Alle tests tyder på, at ingen, der har prøvet en 458, savner den manuelle gearkasse. Jeg glæder mig til at læse (meget) mere om den i BM. - Og ja, Allan, en 911 GT3 kræver måske mere af sin chauffør, men den er konstrueret helt forkert (hækmotor) og konstruktionsprincippet burde have været skrinlagt for ca. 37 år siden. (undskyld alle Porsche fans!! Dog er jeg stadig vild med en Boxter og en Cayman). Godt, Ferrari laver en bil til os, der i vores hedeste drømme gerne vil have en ukompliceret, ultramoderne og lynhamrende hurtig bil.
-
Allan For mig minder Ferrari mig mere om et computerspil, end en god gammeldags mekanisk bil, men fair nok, hver har sin smag. Og flot, ikke specielt, synes feks. at den nye Lambo er mange gange flottere (og sej og 100xmere mand). Men man skal da glæde sig over at der er biler til forskellig smag. Personlig er jeg meget meget mere oppe og køre over en Porsche 911 GT3 (Rs eller ej), det er køretøj der rent faktisk kræver noget af den der kører bilen. Jeg tror Ferrari skyder så selv i foden, ved at have taget beslutningen om, at afskaffe den manuelle gearkasse. Uanset hvor hurtigt og smart de nye gearkasser er, så bliver jeg aldrig køber af en sådan. God påske :) PS. Dejligt med BIL-TV PPS. Kan det være at den er "sindssyg hot", fordi Hr. Thomsager er lidt "rød" i sjælen :P
-
Erling K ... god Silvan-humor, det der!
-
Peder Godt at se Thomsager teste en ordentlig vogn i stedet for et haveredskab!
-
jesperhp Det lyder genialt med begge dele. Godt man blev abonnent til Biler i Bella!
-
Mikkel Thomsager Carsten Nymann og Claus Møller har lavet et fremragende tv-indslag, som følger senere. Glæd dig (helt vildt). I først kommende magasin er der en anden Ferrari-overraskelse.
-
Thor P´58 Selv i Formel 1 er der der altid noget nyt fra Ferrari, ingen undtagelse for person eller sportsvognene! Respekt for udviklingen af en Ferrari´i både teknisk, design, elegance og altid smuk bil!
-
jesperhp Rart at læse, at bilen lever op til de skyhøje forventninger! Det må have været en klasse tur! Den så også fuldstændigt fænomenal ud i Bella. Langt mere spændende design end man så på 360 og 430. Jeg kan ikke vente med at se, høre (og helst prøve;) vidunderet i virkeligheden. Der kommer forhåbentlig en større test i bladet? Og hvad med en i Bilmagasinet TV?