- Artikel
- Galleri (2 billeder)
Mere Renault-leasing med lav udbetaling
Mégane stationcar med alt i udstyr til en 1.-gangsbetailng på kun 10.900 kr.
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Renault univers.Renault fik stor omtale i medierne og har fået mange nye kunder i butikkerne på grund af det ekstremt billige leasingtilbud på Clio i februar. De går nu en bilklasse op og tilbyder Mégane stationcar emd en udbetaling på 10.900 kroner. Tilbuddet gælder med en løbetid på tre år, en månedlig ydelse på 2.850 kr. og inklusive 45.000 km.
De 10.900 kroner er usædvanligt for biltypen, der typisk kræver 15.000 - 25.000 kr. i udbetaling på en privatleasingkontrakt. Til gengæld er den månedlige ydelse på 2.850 kr. ikke opsigtsvækkende lav.
Tilbuddet gælder alle Renault Mégane Stationcar, og standard er aircon, tagrælinger, 6 airbags, ESC-system, ratbetjent radio/cd og 6-trins gearkasse.
Motormæssigt kan man vælge mellem 1,6-liters 110 hk benzinmotor eller 90 hk 1,5-liters dieselmotor, sidstnævnte med partikelfilter som standard og et EU-snit på 22,7 km/l.
”Skulle man købe bilen på traditionel vis vil det koste omkring 48.000 kroner i udbetaling, hvilket kan være uoverskueligt for en ny familie. Ved at lease bilen kan de slippe med langt mindre, ja vel nærmest det samme som en god barnevogn koster nu om dage",siger adm. direktør i Renault, Henrik Bang.
Leasingtilbuddet kan kobles med en introforsikring gennem Renaults eget forsikringsselskab. Forsikringen gælder de første seks måneder, og her er den halvårlige præmie inklusiv ansvar og kasko blot 1700 kroner, hvis man er over 25 år og 3400 kroner, hvis man er under 25 år - uanset bopæl. Efter det halve år er fastsættelsen af præmien en sag mellem forsikringsselskabet og brugeren af bilen.
Leasingkonceptet er lavet i samarbejde med Krone Kapital A/S og kan fås hos alle Renaults forhandlere.
Virkelig pris på Clio: 3.740 kr. om måneden
En Bil Magasinet-analyse af tilbuddet om privatleasing af en Clio 1,2 16V stationcar viser, at den virkelige pris inklusive alle omkostninger ikke er de annoncerede 2.135 kr. om måneden, men 3.740 kr. Det omfatter finansieringsomkostninger, forsikring, grønne afgifter og brændstof (15.000 km/år, 10 kr. pr. liter).
En totaludgift på 2,99 kr. pr. km er dog stadig lav i forhold til lignende privatleasingtilbud.
Det med småt
Betingelser
Tilbuddet kan benyttes af alle over 18 år uanset bopæl. Man må dog ikke være registreret i RKI og kunderne skal gennem en kreditvurdering.
Førstegangsbetaling
10.900 kr., der skal ligge på bordet sammen med første leasingydelse
Månedlig ydelse
2850 kr. (Renault Megane Stationcar 1.5 Dci FAP Expression)
Etableringsomkostninger
2.850 kr.
Periode
3 år og 45.000 km. Det er også muligt at aftale leasing inklusive 20.000 eller 25.000 km om året.
Service & garanti
Ingen omkostninger for brugeren
Overkørte kilometre
1,25 kr. pr. km
Aflevering af leasingbil
Efter endt leasingperiode vurderer DEKRA - Europas største leverandør af bilinspektioner - bilens stand. Brugeren er velkommen til at være til stede under vurderingen og modtager en online rapport. Når denne er godkendt af bruger, klippes pladerne på bilen og aftalen er ophørt. Skal der udføres reparationer er bruger velkommen til selv at få dem foretaget.
Forsikring
Leasingen kan kombineres med Renault Intro Forsikring. 1.700 kr. halvårlig præmie for kunder over 25 år uanset bopæl, 3.400 kr. for kunder under 25 år uanset bopæl. Efter introperioden er forsikring en sag mellem bruger og forsikringsselskab.
Kommentarer
-
Andreas Jensen Jeg kan give begge parter ret. Jeg syntes ikke det virker uklart ud fra teksten hvordan Renault er kommet frem til prisen og samtidig vil jeg også mene at Bil Magasinet's udregninger ikke helt holder. Jeg kan kun give Lars krabbe ret i at man ikke behøver at skramme forbrugeren væk fordi man skal skrive alt i mindste detalje og helst også to gange, det brude ikke være nødvendigt. Jeg vil heller ikke sige at det giver et realustisk billede at regne alle småværdierne med da det kan variere meget fra bilmærke til bilmærke. Jeg tror ikke det anskueliggører udregningerne snare tværtimod. Med venlig hilsen Andreas Jensen Forza Leasing http://www.forzaleasing.dk
-
Steen B Vi siger ikke Renault lyver. Vi medregner jo også finansiering, drift, forsikring og brændstof på de de to andre biler i artiklen - det hele for at komme til bunds i: Hvad koster lortet i virkeligheden? Hvad skal du helt konkret betale pr. kilometer, når hele svineriet er slået sammen? Artiklens præmis var at finde bundlinjen uanset hvad, men du vil ikke se i andre artikler, at vi medregner p-afgifter o.l på en ny C-klasse. Der opgiver vi bare prisen.
-
Claus Christensen Ok - kan godt se pointen blev lidt væk i mit indlæg. Det jeg egentlig gerne vil sige er, at I aldrig regner finansieringsomkostninger, forsikring, grønne afgifter og brændstof mm. med når I præsenterer prisen for en ny Volkswagen frisk fra fad. Dette er grunden til jeg sidder tilbage med en mærkelig fornemmelse af artiklen - for hvorfor på den måde sige Renault "lyver"? Men hvis det du siger er, at I fremadrettet vil analysere prisen på samme måde for alle tilbud på markedet - såvel leasing som køb - så fint med mig. Kan bare ikke se det giver mening.
-
Steen B Du mener altså, at Bil Magasinet ikke skal skrive, hvad det i virkeligheden koster at have en bil? Der er vi så liiiige lidt uenige...
-
Claus Christensen Uanset om BM ønsker at anskueliggøre den "totale" pris eller ej, så er artiklen et fejlskud. Køber du en bil og kører den hårdt, så koster det X antal kr. Kører du som min morfar, så koster det Y kroner...Jeg kan slet ikke forstå hvad BM ønsker at nå frem til ved at opstille prisen på leasing af en Renault på denne måde... Når det så er sagt, så ville jeg ønske, at udbyderne af leasing aftaler stoppede med deres gebyrer. F.eks. tilbyder BMW nu en 316d for kr. 3600 med en førstegangsbetaling på kr. 30.000. Dertil kommer dog ca. kr. 4000 i etableringsgebyr, som forfalder sammen med første måneds ydelse. Det er en ommer i min verden.
-
Steen B Meningen med artiklen, jeg refererer til, var at finde ud af hvad det i virkeligheden koster at have en bil. Derfor forsøgte vi at regne alle udgifter med for hhv. at lease en Clio, låne penge og købe en Alto via afbetaling og købe en 10.000-kroners bil. Altoen viste sig at være billigst i det lange løb. Den koster 2,23 kr. pr. km inkl. finansiering, brændstof, forsikring og årlige afgifter. Vi slår på ingen måde ned på privatleasing - tværtimod skriver vi om det næsten dagligt på bilmagasinet.dk. Artiklen i bladet tog udgangspunkt i en læser, der ikke har en øre, men har brug for en bil - derfor regnede vi det hele med. Har I forslag til andre vinkler på privatleasing, så kom endelig med dem...
-
Lars Krabbe Jeg synes det er nogle tåbelige indgangsvinkler Bilmagasinet generelt har til leasing. Og det her er da helt i skoven. Ja, og hvad så, hvad den relle udgift er ? Så skal I da også til at slå ned på alle dem, der skriver hvad ydelsen er på et lån ! Fx. "Ny Peugeot for kun 2.699,- om måneden". De skriver sku da heller ikke hvad forsikring, vægtafgift, brændstof, reparationer, bilvask, parkering osv. koster ! Vel ?
-
Henrik set at den månedlige leasingydelse indeholder mere end, ja den månedlige leasingydelse til selskabet. Ingen reklamerer da med at det også indeholder engangsydelsen og fx forsikring som jo kan være meget individuelt fra person til person. Så hvorfor lige slå ned på Renault?
-
Steen B Vi påstår skal ikke, at de lyver. Vi understreger blot, at når der står "Kun 1.999 kr. om måneden" i annoncen (for den 5-dørs Clio), så omfatter det altså kun selve den månedlige ydelse - ikke udbetaling, forsikring, grønne afgifter eller gebyrer.
-
Morten Jeg vil nu ikke mene at renault har løjet, når de har skrevet at bilen koster 2135 kr.