Eldreven Fiat 500 til USA

Skrevet 23. mar 2010 af Steen Bachmann. Foto: bilmagasinet.dk

Chrysler/Fiat bekræfter planer om elbilsversion på det amerikanske marked

Se mere om: elbil, fiat, chrysler

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Fiat og Chrysler univers.

Fiat Chrysler

 

De første konkrete resultater af partnerskabet mellem Chrysler og Fiat begynder at vise sig. Chrysler bekræfter, at der kommer en eldreven version af Fiat 500 på det amerikanske marked i 2012.

Drivlinjen i elbilen skal udvikles hos Chryslers hovedkvarter i Auburn Hills, Michigan. "Alliancen med Fiat giver nye muligheder for at kombinere teknisk knowhow fra Chrysler Group med nye platforme. Det er Fiat 500EV et glimrende eksempel på. Med sin kompakte og lette platform er den perfekt som basis for en elbil," siger Chrysler engineering executive, Scott Kunselman.

Chrysler viste en elbilsudgave af Fiat 500 på Detroit Motor Show i januar, men specifikationer og rækkevidde er endnu ikke oplyst. Den almindelige udgave af Fiat 500 kommer på det amerikanske marked senere i år med benzinmotor.

Skriv en kommentar

Fiat 500 EV til Danmark?

Den italienske underleverandør Micro-Vett arbejder i øjeblikket på at udvikle en elektrisk drivlinje til Fiat 500. Micro-Vett er autoriseret til at ombygge en række Fiat-modeller til elbiler, bl.a. 500 og varebilsudgaven af Fiorino. Fiat leverer den færdige bil uden motor og benzintank og så bygger Micro-Vett elmotor, batterier og det nødvendige elektronik i bilen.

Den eldrevne udgave af Fiat 500 skulle have været på markedet i Danmark i 2009, men som vi har set det så mange gange før med moderne elbiler, bliver det foreløbig ved de pæne ord.

Kommentarer

Konkurrence

Fra os til dig

Danmarks sjoveste app

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud