Nu også privatleasing af Peugeot
Tjek priser for de mest populære modeller
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Peugeot univers.Peugeot har hidtil ikke haft en fast prisliste for privatleasing, fordi man foretrak at lade hver enkelt forhandler give et konkret tilbud på et konkret kørselsbehov. Konkurrencen er barsk, og derfor kommer der nu officielle priser.
| Variant | 1.gangsbetaling | Mdr./ydelse |
| 207 SW HDi 90 Comfort+ | 25.000 kr. | 2.795 kr. |
| 308 5d | 25.000 kr. | 3.195 kr. |
| 308 st.car | 25.000 kr. | 3.495 kr. |
| 3008 | 30.000 kr. | 4.295 kr. |
| 5008 | 30.000 kr. | 4.395 kr. |
Perioden er 3 år/45.000 km. Den månedlige ydelse er inkl. dæk og service, men eksklusive grøn afgift og forsikring. Ydelsen er variabel og er inkl. lånebil ved service.
Gebyrer omfatter 6.056.25 kr., der skal betales i forbindelse med leveringen af bilen.
Betingelser
For at Peugeot kan godkende dig som PrivatLeasing-kunde,skal du opfylde disse betingelser:
• Du er ikke registreret i RKI.
• Du har ejerbolig eller andelsbolig.
• Du har en årsindkomst på minimum 300.000 kr. Er I 2 låntagere, skal jeres samlede årsindkomst være min. 350.000 kr.
• Alternativt har du/I en samlet formue på mindst 500.000 kr. i let omsættelige værdipapirer.
• Har du i forvejen et billån hos Peugeot Finans eller Jyske Finans, og har du betalt afdrag regelmæssigt i minimum 36 måneder, er du allerede godkendt til PrivatLeasing.

Skriv en kommentar