Premiere: Nissan Juke

Skrevet 11. feb 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Aggressivt udseende og stærke motorer i ny britisk bygget Nissan

Nissan Juke

Benzin
1,6i 117 hk, 2WD, 5-trins manuel
1,6i 117 hk, 2WD, XTRONIC CVT
1,6i Turbo 190 hk, 2WD 6-trins manuel
1,6i Turbo 190 hk, 4WD XTRONIC CVT M6

Diesel
1,5 dCi 110 hk, 2WD 6-trins manuel


Nissan sælger bemærkelsesværdigt få biler i Danmark, men det kan ændre sig med en ny model i den lille klasse. Bilen hedder Juke og får premiere på udstillingen i Genève til marts, og det er planen at sælge den over hele verden.

Juke er en såkaldt crossover, en blanding af flere biltyper. Ifølge Nissan er den nederste del af Juke en SUV set ud fra et designmæssigt synspunkt. Den kendetegnes af kraftige hjul, brede dæk, ekstra frihøjde og en robust fremtræden, mens den øverste del af bilen mere bærer præg af en sporty bil med høj hoftelinje, slanke sideruder og en faldende taglinje i coupé-stil. Coupé-effekten understreges af bagdørene, hvor håndtagene er skjult i dørrammerne.

Juke er baseret på Renault-Nissan alliancens B-platform, og har en akselafstand på 2530 cm, en længde på 414 cm og en bredde på 177 cm. Højden er 157 cm. Versioner med forhjulstræk har MacPherson-hjulophæng foran og torsionsbro bagpå, mens versioner med firehjulstræk har et multilink-baghjuls-ophæng, som er baseret på systemet i Qashqai.

ALL-MODE 4x4-i er en videreudvikling af Nissans elektroniske firehjulstræk, der som noget nyt har et system til at forhindre understyring i sving. Ud over at fordele momentet mellem for- og bagaksel - op til maksimalt 50:50 - kan systemet også fordele momentet fra side til side på bagakslen.

http://bil-tv.23video.com/video/559128

Motorer & gearkasser
Den kraftigste motor er en ny 1,6-liters 4-cylindret benziner med turbo og direkte indsprøjtning. Den yder 190 hk/240 Nm og kombinationen af direkte indsprøjtning og turbolader giver ifølge Nissan præstationer som en 2,5-liters motor, men økonomi som en 2-liters.

Mindste benziner er også på 1,6 liter. Den har et dobbelt indsprøjtningssystem, som giver en bedre afmålt indsprøjtning med bedre forbrænding til følge, og den yder 117 hk.

Diesel
Renault/Nissans 1,5-liters dCI common rail-dieselmotor kender vi som en fremragende, støjsvag og momentstærk maskine med et meget lavt forbrug i praksis. I Juke yder den 110 hk og 240 Nm.

Den forhjulstrukne 1,6-liters benzinmotor med turbo har 6-trins manuel gearkasse, mens Nissans trinløse CVT-gearkasse med 6-trins manuel funktion vil kunne fås i kombination med den firehjulstrukne topversion af den turboladede benzinmotor.

1,6-liters benzinmotoren uden turbo fås med 5-trins manuel eller CVT-gearkasse, og  1,5-liters dieselmotoren har 6-trins manuel gearkasse.

Udstyr
Danske udstyrsvarianter er endnu ikke på plads, men Juke vil kunne fås med bl.a. klimaanlæg, læderindtræk, bakkamera og nøglefri betjening.

I Europa vil Juke blive produceret på Nissans fabrik i Sunderland, England, og i Japan vil den blive produceret i Oppama. Produktionen i Europa sker sideløbende med produktionen af minibilen Note og SUV'en Qashqai. Der er investeret mere end 60 millioner euro, som sikrer over 1.000 arbejdspladser hos Nissan og over 2.000 arbejdspladser hos underleverandørerne.

I Japan starter salget af Juke til sommer, og lanceringen i Europa og Nordamerika følger til efteråret.

"Vores mål er at udfordre normerne. Jeg er overbevist om, at Juke vil tilbyde kunderne noget anderledes - noget mere følelsesmæssigt, energisk og mere maskulint," siger Nissans Senior Vice President for Design og Chief Creative Officer, Shiro NakamuraJuke.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentarer

  • JUSH Har været en tur ude og køre i den..... Den kører fantastisk. Bagsædepladsen er lidt begrænset, men foran sidder man godt og med fint udsyn
  • Ulrik Aa Har d.d. set den live hos Nissan - Rigtig flot bil, med et dejligt nytænkende design både inde og ude. En fed detalje er at knapperne i panelerne kan skifte tekst, farve og funktion hvis man ønsker at nørde lidt med hvad der skal vises. Det har jeg aldrig set før. Den oser bare af nytænkning og mod på livet. Kan dog ikke anbefales til børnefamilien med store børn - bagsædepladsen og baggagerummet er småt...
  • Tobias Jensen Hvem vurdere en bil på om den ser godt ud foran cafe'en? Så er man da gay. Super frækt at den ikke liger det sædvanelige Wv/Audi kloner.
  • Kristine Tag ikke fejl, vi piger ved også hvad der ser lækkert ud ...en undersøgelse viste at overraskende mange piger har lagt mærke til Qashqai'en og den's specielle design, så min anbefaling vil være; køb en JUKE og pigerne lægger mærke til dig :-)
  • Hans Larsen Den er så sej og hvis den er lige så velbygget som Qashqai´en bliver den et hit. Nye tider nye biler nye design... Way to go !
  • Jeppe Jeg vil ikke komme med superlativer over din modne kommentar - men at sammenligne en lille bils plastik kvalitet med en kæmpe fra VW til over 1 million kroner burde slå sømmet på hovedet.
  • steffen Efter sigende var der uenighed omkring navngivning til den spændende nye model - den ene lejr ville have "Puke" og den anden "Joke" ... derfor det passende kompromis "Juke"! :)
  • Ekkoj Jeg syntes Nissan med Juke har skabt noget nyt, noget provokerende og innovativt, et designmæssigt statement i kompaktklassen. Det har aldrig været meningen, at alle skulle kunne lide den eller forstå den, og det er præcis det, der gør den spændende (ulig samtlige VW/Audi modeller). Jeg syntes bestemt heller ikke den ser billig ud, men når det så er sagt, er jeg da også skuffet over, at den alligevel ikke oser af det samme som dens hovedkonkurrent; VW Touareg(!?) Nej, hvis man absolut vil sammenligne en Nissan med en Touareg, har Nissan da lige vist billeder af den helt nye Patrol. Det er vist lidt mere fair.
  • Brian Den kan jo ikke bruges til andet end at parkere foran en café for at vise man enten er bøsse eller gerne vil være trendy.... Man kan ikke bruge bagdørene, da de er supersmalle i bunden, således man skal ha fødderne ind igennem vinduet for at få hele kroppen med. Ydermere oser den ikke af kvalitet som den nye Touareg, men bare endnu en plastic fantastic fra østen.... Må den afgå ved en stille og ubetydelig død. Gerne før end siden.....
  • Tomme COOOOOOOOOOOOOOOL og vovet design, sådan Nissan ;o)
  • Fred Den ville have været fed hvis de havde fjernet de øverste set forlygter,så der kun havde de to runde i grillen. Men fedt at der endelig er et selskab der laver en markant anderledes bil end hvad vi er vandt til at se på.

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud