5 danskere klar til Le Mans

Skrevet 28. maj 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Stortalenter på 23 og 25 år følges med Kristensen, Magnussen og Simonsen

Se mere om: le mans, aston, audi
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Audi univers. Audi



Tom Kristensen

LMP1-klassen, Audi R15 TDI

Kongen af Le Mans stiller op for at forsøge at vinde sit niende 24-timers løb. Lykkes det, vil Kristensen cementere sin position som alle tiders mest succesfulde sportsvognskører, og får Audi på samme måde sin 9. sejr, vil mærket nå op på siden af Ferrari som næstmest vindende konstruktør i 24-timers-løbets historie. Kun Porsche har vundet flere løb.


Tom K (th.) stiller atter op i Le Mans i bil nummer 7 - og for femte år i træk med Dindo Capello (tv.) og Allan McNish som makkere


Tom K er under pres for at komme i form oven på sin sprængte akillessene i venstre hæl. Ulykken skete under en badmintonkamp med sønnen Oliver, og fornylig meddelte Audi, at man indleder sæsonen allerede den 11. april med det nye 8-timers-løb på Paul Ricard-banen i Frankrig.

”Vi følger vores tidsplan med udviklingen af R15-modellen, og da vi i forvejen tester meget på Paul Ricard, vil løbet være en glimrende prøve forud for Le Mans,” forklarer Audis motorsportschef Dr. Wolfgang Ullrich.

Tom Kristensen ser positivt på sine chancer for at kunne være med allerede i april, selv om fagkundskaben mener, det kan blive svært.

”Jeg ved godt, ønsket om at køre på Paul Ricard i højere grad er mit end lægernes, men løbet er en perfekt gulerod her midt i genoptræningen. Jeg er i fuld gang med et program, lagt af min personlige træner Kenneth Collins, hvor vi benytter os af Team Danmarks faciliteter i Århus. Programmet består af mange små styrkeøvelser, behandlinger og let spinning på cykel uden for store belastninger. Jeg begynder at kunne skimte noget svømmetræning forude, og i den kommende måned vil jeg blive fuldt på nært hold af Audis cheflæge Christian John." 

2009 Audi R15 TDI - 2010-bilen er endnu ikke præsenteret


"Vi lægger ud under sydlige himmelstrøg, da hælen har godt af varme, og herefter skal jeg også deltage i Audis traditionelle fitness-lejr i Alperne. Her følger jeg naturligvis et andet program end mine kører-kolleger og kan ved siden af være med i den sociale opbygning af teamet med blandt andre tre nye holdkammerater. Endelig kan man sige, jeg allerede tester på det verbale plan, da jeg er i fuld kontakt med test-teamet, som netop i disse dage er i USA med R15 Plus-modellen. Jeg forsøger at bidrage med input i forhold til holdets seneste erfaringer,” siger Tom til tomkristensen.com.

Se den flotte pr-video for 2010 Audi R15 TDI

http://www.youtube.com/watch?v=KTkdPigUJGQ

Næste afsnit »

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentarer

  • Hr. Kvist Hvis ikke Audi stiller med lukkede biler mener jeg de lige så godt kan parkere bag peugeot bilerne...bare 10 km/t mere i topfart til geo bilerne bliver til en del på 24 timer.
  • Hr Just med en folk danskere i denne klasse, og i nogle biler som er med fremme. det tegner skam til at blive et godt år for lille Danmark.
  • Hr Just Tom har da bare at blive rask, alt andet ville være forkert. så go bedring herfra.

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud