Premiere: Renault Mégane CC

Skrevet 5. feb 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Ny generation af coupé/cabriolet med glastag

Se mere om: renault, megane
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Renault univers. Renault

Da den nuværende Renault Mégane CC kom i 2003 var det todelte glastag en nyhed. Pointen med det elektrisk betjente klaptag er, at bilen både er en åben og lukket bil og dermed kan bruges hele året. Der går 21 sekunder fra, at man har trykket på knappen, til taget ligger foldet sammen i bagagerummet. Her er der plads til 417 liter bagage med taget oppe og 211 med taget nede.

Efter at have bygget 171.000 eksemplarer er Renault nu klar til at sætte produktionen af efterfølgeren i gang. Den nye Renault Megane CC vises første gang på biludstillingen i Geneve, og kommer til salg i Europa i maj.

I forhold til forgængeren er chassiset 80 procent stivere, og her er strammere affjedring og en bedre afstemt servostyring. Den nye model er 13 cm længere, 3 cm bredere og 3 centimeter højere, mens akselafstanden er øget med 9 cm.

Det er endnu for tidligt at sige noget om prissætningen på bilen i Danmark, ligesom det endnu ikke ligger fast, hvornår Megane CC introduceres på det danske marked.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Benzinmotorer
* 1,6 med 110 hk
* 1,4 TCE med 130 hk
* 2,0 med 140 hk

Diesel
* 1,5 dCi med Renaults nye EDC-gear (gearkasse med dobbeltkobling, a la VW's DSG-gear)
* 1,9 dCi med 130 hk
* 2,0 dCi med 160 hk

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud