Lige på trapperne: Kia Sportage 2011

Skrevet 23. juni 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Større, lavere og bredere end forgængeren

Se mere om: kia, sportage
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Kia univers. Kia

Kia Sportage havde en vis succes på det danske marked sammen med søsterbilen Hyundai Tucson frem til april 2007, hvor de nye bilafgifter trådte i kraft. I dag er det upopulært at køre SUV, men kan Kia holde prisen nede på den nye generation af Sportage, vil den stadig være et reelt alternativ til en stationcar.

Den nye generation er længere, lavere og bredere end forgængeren, og har længere akselafstand. Kia har ikke offentliggjort yderligere specifikationer, men oplyser, at bilen kommer til Danmark senere på året. Den vil blandt andet få en ny 2-liters commonrailmotor, der i søsterbilen Hyundai ix35 yder 136 hk/320 Nm.

Sportage skal bygges i Slovakiet, og bag udviklingen står et team fra Kias europæiske hovedkvarter i Rüsselsheim, Tyskland.

"Vores analyse af de førende konkurrenter er, at de enten tilbyder komfort eller dynamiske egenskaber. Med Sportage er målet at søge et kompromis mellem de to egenskaber, så man både får komfort og køreglæde," siger Michael Lugert, Kia’s Steering & Suspension Development Manager.

Støddæmpere, fjedre, krængningsstabilisatorer og bærearme er udviklet på og til europæiske veje. Der er også arbejdet med dækvalg, så de svarer til EU-landenes behov, og med styretøjet har man forsøgt at ramme europæisk smag, så den elektriske servostyring har en vis tyngde og lineær udveksling, lyder det fra Michael Lugert.

Sportage er seneste Kia-model efter de europæisk udviklede Soul, Venga og Sorento.

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud