Baggrund: Spykers planer med Saab

Skrevet 2. feb 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Indleder produktion af den nye 9-5 og forventer ny generation af Saab 9-3 i 2012

Se mere om: saab, spyker
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Saab univers. Saab


Saab skal fremover være et selvstændigt mærke for originale, svenske biler. Det fastslår ledelsen af Spyker Cars i sin orientering til virksomhedens aktieejere før et bestyrelsesmøde 12. februar, hvor ejerne skal godkende salget af Saab.

Konkret skal Saab fremstille tre modelserier: 9-3 (sedan, st.car og cabriolet), 9-5 (sedan og en kommende st.car) og 9-4X, der bliver en såkaldt crossover. Herudover vil Saab undersøge muligheden for en fjerde model med navnet 9-1 i Golf-klassen. Saab 9-1 er ikke med i Saab-ledelsens plan, som de har udfærdiget de seneste 10 måneder, så dens fremtid er afhængig af kapital udefra.

Saabs modelprogram står foran en komplet fornyelse. Den begynder med en global lancering af den nye 9-5 til sommer, den nye model 9-4X i begyndelsen af 2011 og en ny generation af 9-3 i 2012.



Vil konkurrere mod Audi og BMW
Målet er klart defineret: Saab skal bygge biler, der kan konkurrere mod Audi A4/A6 og BMW 3- og 5-serier. Saab har 1.100 forhandlere over hele verden, og netværket vil ifølge Spyker blive udvidet i 2010.

Saab's Tekniske Udviklingscenter i Trollhättan er et af de mest moderne i bilindustrien og har kapacitet og tekniske muligheder for at udvikle en ny bilmodel fra første skitse til egenlig produktion af forserie-biler. Saab har knowhow inden for specielt forskning i sikkerhed, brug af miljøvenlige og genbrugelige materialer og turboteknologi og målet er at bygge 100.000-125.000 biler om året fra 2011.

Det er håbet, at både Saab og Spyker vil profitere af den fælles arv inden for luft- og bilindustri.

Konkret vil man dele:

* Saab's forhandlernetværk. Det har kun symbolsk betydning i Europa, hvor billigste Spyker prismæssigt svarer til Ferrari F430, og de få købere selv tager til Spyker-fabrikken i Holland og banker på døren. Men via de amerikanske Saab-forhandlere kan Spyker få en fod inden for på de attraktive markeder i Californien og Florida uden at skulle investere i et dyrt forhandlernetværk.

* tekniske ressoourcer og knowhow hos Saab i Trollhättan

* marketingaktiviteter, pr, stande på biludstillinger



På bestyrelsesmødet i Spyker Cars 12. februar forventes det, at ejerne godkender navneskiftet til Saab Spyker.

 
Næste afsnit »

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud