- Artikel
- Galleri (3 billeder)
Facelift: Mazda 6
Mere aggressiv front og mere sparsommelige motorer
Mazda 6 stammer fra 2007 og får nu et facelift halvvejs i sin levetid. Det omfatter nye forlygter og en skarpere, mere haj-agtig front a la Mazda 3, og nye baglygter.
Der vil være seks motorer til Mazda 6 facelift, blandt andet en ny 2-liters benziner med højere ydelse og lavere forbrug end den nuværende 2-liters. 5-trins automatgear fås som ekstraudstyr. De eksisterende 1,8- og 2,5-liters benzinmotorer fortsætter med få modificeringer og samme ydelser.
Mazdas MZR-CD 2,2-liters turbodiesel fås i tre versioner fra 129 til 180 hk, alle med lavere CO2-udslip i den originale 6'er.
Chassiset er optimeret, og et nyt system med kurvelys er ekstraudstyr. Bakkeholder bliver fremover standard.
Mazda 6 facelift står på udstillingen i Genève i begyndelsen af marts.

Skriv en kommentar