Detroit: Den nye Ford Focus

Skrevet 14. Januar 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Rummeligere, mere sparsommelig og frækkere at se på

Se mere om: ford, focus
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ford univers. Ford

Den næste generation af Ford Focus får verdenspremiere på North American International Auto Show (NAIAS) i Detroit i denne uge. Den er baseret på en nyudviklet såkaldt C-platform, der skal danne basis for op til 10 nye modeller i Ford-koncernen.

Den 4-dørs sedan og 5-dørs hatchback går i produktion sidst i 2010 og kommer til Danmark i begyndelsen af 2011. Produktionen er i første omgang fokuseret på fabrikker i Saarlouis (Tyskland), Michigan (USA) og Chongqing (Kina).

Ny platform
Den nye C-platform forventes af danne basis for op mod to millioner biler årligt fra 2012. De første var MPV-udgaverne af Focus med navnet C-Max og Grand C-Max, der fik premiere på udstillingen i Frankfurt i oktober 2009, og senere vil også 3-dørs hatchback, stationcar og coupé-cabriolet støde til.

Den nye Focus er udviklet af et globalt team under ledelse af Ford Europas center for udvikling af små og mellemstore biler i Køln. Transmission og drivlinje er udviklet på Fords tekniske center i Dunton, England med assistance af Ford Engineering Center i Dearborn, USA. Begge teams har udnyttet viden fra den succesfulde Ford Fiesta fra 2008.



Designet er en videreudvikling af udtrykket fra Ford C-Max. Målet er at få bilen til at se ud som om, den bevæger sig, også når den står stille, blandt andet ved at give den en kraftigt stigende hoftelinje. Det giver et udtryk af, at bilen kører fremad. Det sagde Ford også om Mondeo i 2007 og Fiesta i 2008, men man forsøger hele tiden at videreudvikle stilen. 

Kabinen er inspireret af Fiesta, men udviklerne forsøger at stige et trin op af prestige-stigen mod Audi-niveau ved blandt andet brug af soft touch-instrumenter og dyrere materialer. Ford har udviklet et nyt betjeningssystem, kaldet MyFord, der skulle gøre brug af navigation, musiksystemer og Bluetooth simpelt og hurtigt.

På den tekniske front er der udviklet et nyt multilink-ophæng på bagakslen og en ny elektrisk servostyring, der skulle give tyngde og præcision ved høj fart kombineret med en letgående servohjælp ved bykørsel og parkering. Støjniveauet er sænket i alle varianter i forhold til den nuværende model, oplyses det.

Motorprogrammet
Størst interesse bliver der om en nyudviklet 4-cylindret turboladet benzinmotor på 1,6 liter. Den har betegnelsen EcoBoost og er forsynet med direkte indsprøjtning, der er med til at sænke forbruget og hæve ydelsen.

På dieselsiden er de kendte Duratorq TDCi commonrail-motorer optimeret til 10-20 pct. lavere forbrug uden at det går ud over ydelsen.

I forbindelse med 2011-årgangen af Focus introducerer Ford en ny international standard, en såkaldt Global DNA-standard. Den skal sikre en ensartet kvalitet hvad enten det drejer sig om lyden af en dør, der smækker, rattets tykkelse eller størrelsen på syningerne i lædersæder. Målet er at ensrette produktionen, så den færdige bil har samme standard uanset hvor i verden, den er produceret.

Produktionen går i gang i Europa og USA sidst i 2010, og Focus når de danske forhandlere i begyndelsen af 2011. En batteridrevet elektrisk version til det amerikanske marked er planlagt til at gå i produktion i 2011.



Den 4-dørs Focus har designmæssige ligheder med Mondeo fra 2007, men for- og baglygter har et unikt design.

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

Hvorfor identisk over hele verden?

Den nye Focus er identisk på næsten alle markeder. Ford oplyser, at mere end 80 pct. af komponenterne er identiske i alle biler.

"Den nye Focus demonstrerer vores ONE Ford-strategi," siger Alan Mulally, Ford-præsident og CEO. "Nye effektive produktionsmetoder betyder, at vi kan sænke omkostningerne og dermed prisen uden at gå på kompromis med kvalitet, brændstofforbrug, sikkerhed eller udviklingen af ny teknologi."

15 kommentarer

  1. Rasmus Holst-Hansen
    12. jan 2010, 10:35

    Den må jeg eje.. koste hvad det koste vil :)

  2. martin jacobsen
    13. jan 2010, 01:04

    ja det er noget af en lækker bisken en rigtig frækkert.
    hvad koster den egentlig...
    vi har selv en ford fiesta fra 2007...
    en bil ¨vi er meget glad for...
    men hold da kæft for et hot lækkert cooltpitt førehus og fedt sportti racer udsende den har, både ude og inde.
    jo jo det er en drømme bil helt sikkert.
    wow der.....

  3. M.L.C.
    13. jan 2010, 09:26

    Så er den vist ikke flottere. Der findes vist en hel del biler på markedet der er langt federe. Og ligefrem at kalde den en drømmebil er vist lige lovligt langt at gå. Det med at de stiler efter at komme i Audi segmentet er absolut ikke et plus.

  4. Christian West
    13. jan 2010, 13:53

    Det er selvfølgelig en smagssag om man finder den flot, og personligt er jeg sgu temmelig solgt. Men det "nye" ford design er i det mindste lidt anderledes - personligt har jeg efterhånden svært ved at se forskel på Audi, VW osv... Om man så kan lide det er vel op til den enkelte.
    Jeg glæder mig til at høre mere til de nye motorer og synes det er spændende med globale modeller - mon vi får den nye Taurus til Danmark??

  5. Christian West
    13. jan 2010, 13:56

    Det er selvfølgelig en smagssag om man finder den flot, og personligt er jeg sgu temmelig solgt. Men det "nye" ford design er i det mindste lidt anderledes - personligt har jeg efterhånden svært ved at se forskel på Audi, VW osv... Om man så kan lide det er vel op til den enkelte.
    Jeg glæder mig til at høre mere til de nye motorer og synes det er spændende med globale modeller - mon vi får den nye Taurus til Danmark??

    Og gad vide om den kører ligeså godt, eller måske endda bedre end den gamle? (Og hvad med ST og RS.... :D )

  6. CKC
    13. jan 2010, 22:21

    Udvendigt er den da ikke særligt spændende. Min første tanke var at forlygterne mindede lidt om Citroen DS og at front grillen har et sært design. Ikke kønt, bare sært. Den frontgrill får den til at se ud som om den står stille, selv når den kører. Sjovt nok det modsatte af deres slogan.

  7. Egon Greve
    14. jan 2010, 08:48

    Ingen overraskelse, men en glædelig udvikling som ligger i tråd med de allerede kendte modeller. En Ford som mange vil kunne lide. En Ford som mange burde prøve. Da en Ford Focus i alle varianter er en nydelse på vejen hvor de hører hjemme. Jeg glæder mig til at se den i butikkerne og ikke mindst C-Max.

  8. Egon Greve
    14. jan 2010, 08:49

    Ingen overraskelse, men en glædelig udvikling som ligger i tråd med de allerede kendte modeller. En Ford som mange vil kunne lide. En Ford som mange burde prøve. Da en Ford Focus i alle varianter er en nydelse på vejen hvor de hører hjemme. Jeg glæder mig til at se den i butikkerne og ikke mindst C-Max.

  9. Daniel B.
    15. jan 2010, 09:45

    Nu vil jeg kun kommentere designet, og det er ret trist og ikke i tråd med hvad jeg havde forventet af Fords næste generation design. I profil ligner den samtidig meget den nye Opel Astra. Til gengæld gør dimensionerne, at designet er mere vellykket end på Fiesta. Interiørdesignet er flot og viser noget virkelig vovet fra tyskerne, problemet er bare, at interiøret på ingen måde matcher med eksteriøret, som er tæt på at være ligeså kedeligt og uinspirerende som Focus altid har været.
    Glæder mig dog meget til at høre, hvordan den kører - den skal såmænd nok overbevise rent dynamisk.

    Til sidst; hvis folk herinde er så begejstrede, er det meget underligt at I ikke sammenligner den med den nye Astra... formen og mange af linjerne er sq de samme, men Astraen er i mine øjne langt mere vellykket, både ude som inde.

  10. Kasper
    15. jan 2010, 10:05

    Er jeg den eneste der ser "KIA" skrevet over hjelmen? Er det den nye Ceed?

  11. Troels Mulvad
    16. jan 2010, 17:52

    Når man nu kigger på designet så er det måske lidt uheldigt at de ikke er de første til at bryde store flader på siden med optrukne linjer, men det virker ret godt.
    Der hvor det måske bliver lidt forvirrende er over baghjulet på begge modeller, de har gjort samme trick for at bryde de flader der ofte opstår over baghjulet, ved at lave skærmene store og trække en linje som ganske vist kan findes flugtende henover forhjulet også, det bliver næsten lige for meget af det gode. Det er ihvertfald intet nyt, Avensis prøver det samme (og mislykkedes) og den nye Astra bryder også flader udfra samme grundprincip. (og lykkedes imo).

    Det er lidt synd i det hele at fronten ligner meget en Seat Altea fra siden, og bagenden har noget Volvo over sig.

    Der hvor jeg syntes det virker flottest er c-stoplen som er tyndere/tynd og gennemført på begge modeller, og jeg vil uden at have kørt den tænke at det også er en stor bonus for trafiksikkerheden at have en så tynd stolpe at skulle "se udenom". (selvom den på hatchback modellen har et stykke lidt tykkere som sikkert sidder lige i vejen hvis man kender designere ret :)).

    Så vellykket overall da det hele spiller ok sammen, men det er synd at de ikke som med den første focus igen prøver at skille sig ud, der i mit hoved er det mest designmæssigt spændende indslag i golf klassen siden den blev opfundet. Specielt når de nu starter helt forfra og skaber en global bil.

  12. Per
    18. jan 2010, 06:37

    En krydsning mellem en Kia Ceed, Citroën C4 og lidt af hvert. Interiøret ligner et koreansk LSD-trip, og så putter de vel Peugeot motorer i (i hvert fald i dieselmodellerne), og så kan det hele ligesom være lige meget. Find dog på noget selv, Ford!

  13. Chris
    18. jan 2010, 21:56

    Ja tak og så i RS-trim, Nice

  14. peter
    12. jan 2011, 11:21

    Anderledes Ja, men Ford tør i det mindste noget modsat VW.
    Se på Seat. Alle modeller ser ens ud. Se på VW alle modeller ser ens ud.

    I sort larkering, sænket og store alu på Er den slet ikke tosset!

    "VO INTET, VOVER INTET VINDER"

    Og er sikker på at den -som en Ford bil altid gør- giver konkurrenterne baghjul når de handler om køreegenskaber.

  15. Thor
    20. feb 2011, 13:10

    Jeg har alt mulig grund til at tro, at den nye Focus er en glimrende bil, men designet deler vandene, og selvom mod kan være beundringsværdigt, så hører jeg også til dem som mener at der ikke er kommet en særlig beundringsværdig bil ud af det. Som nogle har været lidt inde på, kunne øverste halvdel af fronten (og resten af bilen for den sags skyld) lige så godt tilhøre en ny model fra KIA eller Hyundai, og de skarpe kanter og trekanter, som udgør underdelen af ansigtet, ligner noget fra en stylingskit, som T-Hansen-drengene sikkert falder på halen over, men som de fleste folk over 30 nok finder lidt for pubertært, især da det overhovedet ikke passer til resten af bilen, hvilket er en skam.

    Giv den et hurtigt facelift og sæt prisen ned, så kan vi snakke om det.

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud