Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Aston martin univers.
Aston Martin Cygnet er reelt en redesignet Toyota iQ tilsat læder, lak og luksus (men ikke B&O-lyd), og tanken er, at bilen i første omgang udelukkende skal tilbydes Aston Martin-ejere, som på den måde kan købe miljøaflad i god stil.
Prisen er ukendt, men engelske medier spår, at den bliver lige under 20.000 pund (170.000 kr.) i England, hvilket er næsten det dobbelte af en almindelig Toyota iQ. I første omgang er Cygnet forbeholdt England.
Cygnet har dog en anden og ikke uvæsentlig rolle i Aston Martins strategi. EU er nemlig i færd med at fastlægge regler for, hvor meget CO2 en bilproducents bilprogram gennemsnitligt må udlede. Her ligger Aston Martin-programmet helt sikkert i den tunge ende. Cygnet vil give bedre balance - hvis den kan sælges.
Læs kommentarer

Aston Martin Cygnet
