En Camaro svøbt i metallakken Inferno Orange vækker mere opmærksomhed på gaden, end nogen Chevrolet har gjort i årtier. Det er en bil, folk vender sig om efter, og er villige til at betale 20 pct. i overpris for, bare for at komme først i køen. Så megen interesse er General Motors ikke vant til at kunne vække mere, og for en koncern i dyb krise er den slags et meget stort klap på skulderen.

Camaro er en klassisk muskelbil. Den er kompakt og solid i designet, uden at den virker tung, og har en så aggressiv front, at alle Toyota- og Honda-ejerne skynder sig væk fra overhalingssporet på de brede highways.

Selvfølgelig er den retro, for det er en del af succesen. Kig på skulderlinien, der kækt knækker og stiger brat efter fordøren. Se fronten, der går ud i en spids, og læg mærke til den markante forlygte med firkantet blinklys og den buede motorhjelm. Det er elementer, som er overført mere eller mindre fra første generation fra 1967.

Baglygterne, bulen i motorhjelmen og de tre udskårne streger foran baghjulene er elegante. Måske er det endt så heldigt, fordi designeren Sang Yup Lee stammer fra Sydkorea og ikke USA.

Platformen - altså undervognen og hjulophængene -er udviklet af søstermærket Holden i Australien og bruges i alverdens biler fra Chevrolet til Daewoo. Uafhængige hjulophæng hele vejen rundt, McPherson-elementer foran og multiledsophæng bagtil.

Camaro plages ikke af pludselige retningsskift fra bagvognens side, som den tilsvarende Mustang med sin stive bagaksel. Vægtfordelingen er med 55/45 pct. for/bag. Rammer man alt andet end de snævreste kurver med for høj fart, kommer den forudsigelige understyring behageligt sent.

Motor fra Corvette
V6-motoren på 3,6 liter i den mindste Camaro stammer fra Cadillac CTS og er langt mere moderne end konkurrenternes med direkte indsprøjtning og variabel ventilstyring. Den testede topmodel SS med LS3 V8-motoren på fyldige 6,2 liter med 426 hk fra Corvette er en motor, der indgyder respekt. Den har et system, som kobler fire af motorens otte cylindre helt fra, når tempoet er lavt eller bare konstant. Færre cylindre, mindre brændstof.

Accelerationen er selvfølgelig kraftig, lyden naturligvis brovten og buldrende, som den skal være med en V8 af amerikansk afstamning. Det føles bare ikke voldsomt hurtig, og den store coupé vil have meget svært ved at følge en Audi TT-RS med 340 hk, selv om Chevrolet så kan ryste nok så meget på hovedet af sådan en sammenligning. Skyd skylden på vægten, ikke den automatiske gearkasse. De seks trin skifter blødt, relativt hurtigt og hjælper gerne motoren ud i de høje omdrejninger (med automatgear slår omdrejningsbegrænseren fra ved 6.000 o/min, med manuel kasse er tallet 6.400 o/min), men mod en køreklar vægt i omegnen af 1.782 kg kan teknikken ikke stille noget op.

Overvej V6-motoren
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at V6-motoren med 304 hk ville være en lige så god partner til bilen og tyngden. Ja, V8-lyden er selvskreven og bundtrækket solidt, blot føles den omdrejningssky og lidt tilknappet. Og da Camaro hurtigt viser sig ikke at være en involverende sportsvogn, kan downsizing i dette tilfælde være en god ting. Hvis altså selvtilliden kan holde til det.

Kilde: Bil Magasinet nr. 219, december 2009
Fotos: Morten B. Bek