Chevrolet Camaro SS

Skrevet 20. oktober 2011 af Martin Jensen. Foto: Bilmagasinet.dk

Den danske Chevrolet-importør tager muskelbilen hjem i 2012. Tjek vores begejstrede test

Se mere om: chevrolet, camaro
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Chevrolet univers. Chevrolet

En Camaro svøbt i metallakken Inferno Orange vækker mere opmærksomhed på gaden, end nogen Chevrolet har gjort i årtier. Det er en bil, folk vender sig om efter, og er villige til at betale 20 pct. i overpris for, bare for at komme først i køen. Så megen interesse er General Motors ikke vant til at kunne vække mere, og for en koncern i dyb krise er den slags et meget stort klap på skulderen.

Camaro er en klassisk muskelbil. Den er kompakt og solid i designet, uden at den virker tung, og har en så aggressiv front, at alle Toyota- og Honda-ejerne skynder sig væk fra overhalingssporet på de brede highways.

Selvfølgelig er den retro, for det er en del af succesen. Kig på skulderlinien, der kækt knækker og stiger brat efter fordøren. Se fronten, der går ud i en spids, og læg mærke til den markante forlygte med firkantet blinklys og den buede motorhjelm. Det er elementer, som er overført mere eller mindre fra første generation fra 1967.

Baglygterne, bulen i motorhjelmen og de tre udskårne streger foran baghjulene er elegante. Måske er det endt så heldigt, fordi designeren Sang Yup Lee stammer fra Sydkorea og ikke USA.

Platformen - altså undervognen og hjulophængene -er udviklet af søstermærket Holden i Australien og bruges i alverdens biler fra Chevrolet til Daewoo. Uafhængige hjulophæng hele vejen rundt, McPherson-elementer foran og multiledsophæng bagtil.

Camaro plages ikke af pludselige retningsskift fra bagvognens side, som den tilsvarende Mustang med sin stive bagaksel. Vægtfordelingen er med 55/45 pct. for/bag. Rammer man alt andet end de snævreste kurver med for høj fart, kommer den forudsigelige understyring behageligt sent.


Motor fra Corvette
V6-motoren på 3,6 liter i den mindste Camaro stammer fra Cadillac CTS og er langt mere moderne end konkurrenternes med direkte indsprøjtning og variabel ventilstyring. Den testede topmodel SS med LS3 V8-motoren på fyldige 6,2 liter med 426 hk fra Corvette er en motor, der indgyder respekt. Den har et system, som kobler fire af motorens otte cylindre helt fra, når tempoet er lavt eller bare konstant. Færre cylindre, mindre brændstof.

Accelerationen er selvfølgelig kraftig, lyden naturligvis brovten og buldrende, som den skal være med en V8 af amerikansk afstamning. Det føles bare ikke voldsomt hurtig, og den store coupé vil have meget svært ved at følge en Audi TT-RS med 340 hk, selv om Chevrolet så kan ryste nok så meget på hovedet af sådan en sammenligning. Skyd skylden på vægten, ikke den automatiske gearkasse. De seks trin skifter blødt, relativt hurtigt og hjælper gerne motoren ud i de høje omdrejninger (med automatgear slår omdrejningsbegrænseren fra ved 6.000 o/min, med manuel kasse er tallet 6.400 o/min), men mod en køreklar vægt i omegnen af 1.782 kg kan teknikken ikke stille noget op.

Overvej V6-motoren
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at V6-motoren med 304 hk ville være en lige så god partner til bilen og tyngden. Ja, V8-lyden er selvskreven og bundtrækket solidt, blot føles den omdrejningssky og lidt tilknappet. Og da Camaro hurtigt viser sig ikke at være en involverende sportsvogn, kan downsizing i dette tilfælde være en god ting. Hvis altså selvtilliden kan holde til det.

Kilde: Bil Magasinet nr. 219, december 2009
Fotos: Morten B. Bek

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

Chevrolet Camaro SS

Motor
V8, 6.162 ccm, 16V

Ydelse
426 hk ved 5.000 o/min
553 Nm ved 4.500 o/min

0-100 km/t
5,0 sek.

Topfart
250 km/t

Forbrug EU-miks
8,5 km/l

Mål L/B/H
481/192/136 cm

Køreklar vægt
1.790 kg

Bagagerum
320 liter

Dæk
275/40R20V

Årlige afgifter
7.500 kr.

Pris
*800.000-900.000 kr. fra 2012

* US Van i Karlslunde tager Camaro hjem i fast ordre, ombygger til lovpligtige ændringer og sørger dansk indregistrering. Priserne for V8 begynder ved ca. 750.000 kr. www.usvan.dk

2 kommentarer

  1. Christian West
    21. okt 2011, 09:11

    Hvor kommer dette fra:
    "Camaro plages ikke af pludselige retningsskift fra bagvognens side, som den tilsvarende Mustang med sin stive bagaksel. "
    Det har vi da ikke hørt noget om i testene af Mustang? Faktisk snarere det modsatte.
    Er det et reelt problem, eller mere noget akademisk om forskellene på uafhængigt ophæng og stiv bagaksel?

  2. morten
    24. nov 2011, 12:15 Opdateret d. 24. nov 2011, 12:16

    Rigtig lækker bil, men kunne godt tænke mig at vide hvad kommer den til at koste? Med en overpris på 20 % lyder det ikke helt billigt.
    VH
    <a href="http://www.pris-paa-bredbaand.dk"> Pris på Bredbånd.dk</a>

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud