VW Golf 1,4 TSI vs. Opel Astra Turbo Sport

Skrevet 23. feb 2010 af Søren Juul. Foto: Bilmagasinet.dk

Er den nye flotte Opel en bedre bil end den siddende kansler fra VW? Vi søger svaret

Se mere om: vw, golf, opel, astra
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores <a href="/brand/vw" title="Alt Vw indhold på ét sted">Vw</a> og <a href="/brand/opel" title="Alt Opel indhold på ét sted">Opel</a> univers. VW Opel

Hvis udseendet var altafgørende, ville Opel Astra være testvinder allerede nu. Det flotte design får VW Golf til syne lige så vovet som Angela Merkel i spadseredragt.

Astra’s førerplads kan justeres fremragende med velstøttende sportssæder, der både fikserer dig i sving og støtter over lange stræk. Instrumentpanelet er frækt og cockpitagtigt, og det eneste, der stinker, er antallet af knapper i midterkonsollen, som er uoverskueligt i farten. Dine bagsædepassagerer er også tilfredse, hvis de altså ikke er for bredskuldrede.

Mere ordinær Golf-kabine
Golf-førerpladsen er også god, omend en tand mere kedelig end Astra’s. På plussiden er den lækre finish og de gode alcantara/stof-sportssæder.

Gas i Astra, og efter en smule tøven fra turbomotoren trækkes jeg hidsigt af sted med en uinspireret brummen fra motorrummet. I forrige nummer uddelte jeg røfler til den knoklede, manuelle gearkasse i Opel Insignia OPC, men i Astra får du næsten “klik-klik”-gearskift. Sådan! Det gør det nemt at holde maskinen over 2.000 o/min, hvor den først lægger sig i selen. Det problem har Golf-ejeren ikke. Med både turbo og kompressor trækker motoren fra kælderen uden tøven. Med den sekventielle DSG-gearkasse flittigt og sømløst bladrende op gennem gearene både føles og er VW’en hurtigst.

Hold på, og Golf’en kvitterer med ensartede, hurtige accelerationer. Motorlyden er ikke videre sexet, men støvsugerlyden er bedre isoleret.

Mere komfortabel Astra
Astra styrer ekstremt neutralt. Uanset hvor meget du provokerer den med speederslip midt i svinget, nægter bagvognen at lave narrestreger. Glem tricket med at slippe på gassen, så forhjulene søger ind i svinget. Det virker ikke her. Forudsigeligt og en smule kedsommeligt. Sammenlignet med den gamle Astra føles den mere defensiv, komfortabel og støjsvag. Det kan formodentlig tilskrives den nye, blødere compund-bagaksel med stabiliserende Watt-link. Styretøjet er meget direkte og samtidig letgående, men kunne godt bruge noget mere feedback, hvis du spørger mig.

Testbilen har “FlexRide”, der i to trin lader dig manipulere undervognens støddæmpere og styretøjets tyngde i henholdsvis “Sport” eller “Tour”.

Hurtigste Astra med 180 hk koster 289.900 kr. og 22.000 kr. oveni, hvis du vil have automatgear. Til sammenligning må du punge ud med 309.300 kr. for den 20 hk svagere VW Golf 1,4 TSI Highline. VW’s 7-trins DSG dobbeltkoblingstransmission lægger 21.000 kr. til prisen.

Opel’en er relativt skrabet, så med sportssæder foran, læderrat, 17”-alufælge, armlæn foran, elektrisk håndbremse, 2-zone klimaanlæg og tågeforlygter må du give 316.900 kr. for din Astra 1,6 Turbo “Sport”.

VW tager sig klækkeligt betalt for ekstraudstyr, og udover de lækre alcantara/stofbeklædte sports­sæder er der ikke meget for husarerne ab fabrik. Men hvor skal du spendere?

19" er for meget til Astra
Og så lige en kommentar til hjulmonteringen: På Sport får du 17” som standard, men testbilen er monteret med velvoksne 19”-valser med 245 mm bredt gummi. De har et fænomenalt greb i tør asfalt, men huller og ujævnheder overføres til styretøjet. Gå ikke højere op end til en 18”-fælg, derover bliver du ringere kørende i din Astra.

VW benytter McPherson og dobbelte tværsvingarme på Golf’en, der bare er en bedre svinger end Astra’en. Du har en finere, mere delikat, nærværende fornemmelse i styretøjet, som gør det lettere at tolke, hvor tæt du er på skridgrænsen. Med smallere dækmontering understyrer Golf’en tidligere end Astra’en, men den er loyal over for dine speederinputs. DSG-gearkassen skifter intuitivt og hurtigt, og med skiftepaler bag rattet har du mere fornemmelse af en GTI light, end du har fornemmelsen af OPC light i Astra’en.

Det bringer os tilbage til start. Ynde som Heidi Klum, overlegen motorkraft og en stærk pris er altså ikke helt nok til at slå en konservativ i topform af tronen. 

KONKLUSION

VW Golf og Angela Merkel kan tage en regeringsperiode til. Selv om Astra byder sig til med et uhørt smækkert design og masser af smæk for skillingen, er det ikke nok til at degradere VW Golf til andenpladsen. Med en formidabel drivlinje, velafstemte køre­egenskaber og et klassisk udseende kører VW Golf sig ind i sjælen som en effektiv, attraktiv allrounder, som vi alle sammen gerne vil have.

1. Volkswagen Golf 1,4 TSI DSG7 Highline 5d

Inden du beskylder os for at forherlige VW endnu en gang, så tag da lige en tur! Denne VW Golf er bare en bedre bil i forhold til Astra med sin mere effektive støjisolering, bedre drivlinje med tilpas med power og et præcist styretøj lige efter bogen. De 160 hk gør den småhurtig, uden at forbruget løber løbsk. Sådan skal det gøres. Mere af den slags, tak!

 2. Opel Astra 1,6 Turbo Sport

At tabe til den mest komplette VW Golf på markedet gør ikke Opel Astra til en ringe bil. Prisen er på plads, den er mere komfortabel end nogensinde før og er væsentligt mere interessant at se på end de andre biler i klassen. Skal du have én, anbefaler vi dig en af de andre motorvarianter, eksempelvis en 1,4 Turbo med 140 hk. Denne variant med 180 turbo-hk er hurtig, men også støjende.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

VW Golf 1,4 TSI Highline DSG7 5d

Motor

R4, 1.390 cm3, 16V, turbo & kompressor

Ydelse
160 hk ved 5.800 o/min
240 Nm ved 2.000 o/min

0-100 km/t
8,0 sek. (målt: 8,7 sek.)

Topfart
220 km/t

Forbrug EU-miks
16,7 km/l

Mål L/B/H
420/179/148 cm

Bagagerum
350-1.305 liter

Køreklar vægt/last/påhæng
1.446/414/1.400 kg

Årlige afgifter
1.520 kr.

Pris
339.300 kr.


Opel Astra 1,6 Turbo Sport

Motor
R4, 1.598 cm3, 16V, turbo

Ydelse
180 hk ved 5.500 o/min
230 Nm ved 2.200 o/min

0-100 km/t
8,5 sek. (målt: 9,4 sek.)

Topfart
221 km/t

Forbrug EU-miks
14,7 km/l

Mål L/B/H
442/181/151 cm

Bagagerum
370-1.235 liter

Køreklar vægt/last/påhæng
1.490/475/1.500 kg

Årlige afgifter
2.520 kr.

Pris
316.900 kr.

Kommentarer

  • Jan Hej alle Begge biler er af højeste kvalitet. Så hvis jeg har råd ville jeg eje dem begge. Men nu har jeg så valgt at købe en VW 1,4 TSI. Jeg har altid kørt i Golf og tror også jeg bliver ved med det :) Men en ting er bum sikkert. Prøv at smække døren i en Golf og Astra så kan du med det samme høre kvaliteten!!! Måske lyder det ikke lige så godt som BMW og Mercedes men sammenlignet med Koreank og fransk tja..., så er det sgu at sammligne hundelort med elefantlort. Det er klart kvaliteten man køber her og ikke udseendet. Ha en forsat god dag allesammen :)
  • peter fine test men forstår ikke at man tar en med dsg når den anden er med manule gear for dsg der køre bilen med dig og ikke omvent)) så vil godt se test med den samme astra og den samme golf med manuel gear synes begge bille er fede men for står ikke være gang men tes´ter wv op mod andre biller er det tit man tar dsg ved godt at dsg er det finest pt med mini mal spile af gear skift men tror vise resultater vil ændre sig vis mane to den med manuel og ikke dsg)) ´for desg gør jo de toptimale være gang
  • Kenneth Jakobsen Jeg har haft spørgsmålet Opel vs. VW meget tæt inde på livet, eftersom jeg indtil for nylig kørte en VW Golf 2007, og kæresten kører en Opel Astra 2007, begge med 1.6 liters motorer omkring 100 heste. Og allerede efter de første 10.000 km, begyndte sæderne i Astraen at knirke, så hver gang man kører på en ujævn vej, eller sætter sig ind i bilen, så skal man høre på sæder der knirker. Og hverken jeg eller min kæreste vejer specielt meget. Jeg nåede 45.000 km i min Golf, aldrig et sæde der knirkede. Læg dertil at Golfen var en væsentlig bedre bil på alle punkter, fra rummelighed, til køreegenskaber, til ergonomi, selv bilradioen i Golfen var bedre, der var simplethen ingenting som Astraen var bedre til, måske bortset fra benzin-økonomi, hvilket måske mest siger noget om min kørestil.
  • Henrik Jeg må sige, at jeg ikke er enig med Kenneth i, at VW laver de bedste biler for tiden... Det kan godt være de er længere fremme tekonologisk end Opel, men en bedre bil, tror jeg ikke det er. Personligt mener jeg, at beviset på, om det er en god bil, først viser sig efter nogle år og nogle kilometer på bagen, og her viser Opel sig som en væsentligt bedre bil end en VW... Det kan man jo læse i diverse brugtvogntest.... Så jeg napper en Opel igen.... Glædelig jul alle sammen.
  • Henrik Golf...??? er det ikke noget man spiller??
  • Kenneth Jakobsen Tja, endnu en sejr til VW, og så skal vi vel høre på et pivekor af folk, som ikke kan tåle at VW laver de bedste biler på markedet netop nu, og samtidigt beskylder Bilmagasinet for at favorisere VW. Selv er jeg overbevist, og bestilte for lang tid siden en næsten identisk Golf Highline som den testede, efter en prøvetur i en mindre model. Det er en dejlig bil... :)

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud