Chrysler Grand Voyager 3,8 LX aut.

Skrevet 8. dec 2009 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Derfor gik de bankerot

Se mere om: chrysler
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Chrysler univers. Chrysler

Skydedørene går så tungt, at en rask 6-årig dreng ikke kan åbne dem, kvaliteten af plastiktræ-indlæggene er af en beskaffenhed, så en 3-årig retter klager til føreren, og bilens egen kørecomputer viser med store digitale bogstaver, hvorfor Chrysler nær var gået bankerot tidligere på året: 7,2 km/l i snit.

Det er jo en joke.

Selv om jeg elsker amerikanere som Chrysler 300C med store motorer, bliver det aldrig til kærlighed mellem mig og Grand Voyager. Den har ikke en chance på en p-plads ved en dansk børneinstitution, hvor den rager en meter længere bagud end de andre biler og er så bred, at du ikke kan komme ud.

Men der er dælme god plads, og de fem bageste sæder kan klappes helt ned i bunden. Her er et stort bagagerum selv med alle syv sæder i brug, og sæderne er størrelse XXL for at kunne rumme selv de mest bevægelseshæmmede, fedmeramte texanere. Motoren trækker godt, er glad for omdrejninger og fungerer godt i kombination med det 6-trins automatgear, men du skal hælde benzin på tanken dagligt.

Listeprisen er ca. det dobbelte af, hvad bilen er værd.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Chrysler Grand Voyager 3,8 LX aut.

Motor
V6, 3.778 cm³, 12V

Ydelse
193 hk ved 5.200 o/min
305 Nm ved 4.000 o/min

Topfart
193 km/t

0-100 km/t
12,6 sek

EU-miks
7,9 km/l /test: 7,2 km/l)

Årlige afgifter
8.500 kr.

Mål L/B/H
514/195/175 cm

Vægt/last/påhæng
2.160/540/1.600 kg

Bagagerum
638-3.296 liter

Dæk
225/65R17H

Reservedelsprisindeks
99

Pris
699.900 kr.

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud