Chrysler Grand Voyager 3,8 LX aut.

Skydedørene går så tungt, at en rask 6-årig dreng ikke kan åbne dem, kvaliteten af plastiktræ-indlæggene er af en beskaffenhed, så en 3-årig retter klager til føreren, og bilens egen kørecomputer viser med store digitale bogstaver, hvorfor Chrysler nær var gået bankerot tidligere på året: 7,2 km/l i snit.

Det er jo en joke.

Selv om jeg elsker amerikanere som Chrysler 300C med store motorer, bliver det aldrig til kærlighed mellem mig og Grand Voyager. Den har ikke en chance på en p-plads ved en dansk børneinstitution, hvor den rager en meter længere bagud end de andre biler og er så bred, at du ikke kan komme ud.

Men der er dælme god plads, og de fem bageste sæder kan klappes helt ned i bunden. Her er et stort bagagerum selv med alle syv sæder i brug, og sæderne er størrelse XXL for at kunne rumme selv de mest bevægelseshæmmede, fedmeramte texanere. Motoren trækker godt, er glad for omdrejninger og fungerer godt i kombination med det 6-trins automatgear, men du skal hælde benzin på tanken dagligt.

Listeprisen er ca. det dobbelte af, hvad bilen er værd.