Fuldfed Insignia

Opel Insignia OPC Opel Insignia OPC
Skrevet 3. dec 2009 af Mikkel Thomsager. Foto: bilmagasinet.dk

Uge 49/09 bil: Opel Insignia OPC HOT

Se mere om: Insignia, opel, opc

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Opel univers.

Opel

Opels OPC-modeller er bare cool. Det er ikke dem alle, jeg selv ville bryde mig at køre i til daglig, fordi de er så kompromisløse i opsætningen af undervognen, at den bliver direkte ubehagelig. Det gælder Meriva og Zafira. Men jeg er fuld af respekt for dem, og de gør sit til, at Opels "blød-hat-og-cigar-stump"-image, forsvinder længere og længere bagud i hukommelsen for hver ny Opel-model, der kommer på markedet.

Men Insignia er af særlig fin aftapning. Den føles på en gang fyrig og komfortabel. Styringen er ikke 100 procent skarp og den manuelle gearkasse er langsom, men motoren er magtfuld, lyden er fuldfed, kabinen er lækker, og designet er flot. Det umuligt ikke at føles sig godt tilpas i de omklamrende Recaro-sæder.

Standard-undervognen er fast, uden at være ubehagelig. Men skal det gå vildt for sig, ændret et tryk på OPC-knappen alt. Undervognen bliver hårdere end nogen anden bil i klassen, speederresponsen bliver markant kvikkere og med ét føles det, som om bilen er klar til race.

Det er fedt.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud