På Los Angeles Motor Show viser Volkswagen fremtidens familiebil. VW Up! Lite Concept er en ny version af den cigarlignende øko-helt fra udstillingen i Frankfurt, der kun havde plads til to personer.
VW angiver et snitforbrug på over 40 km/l, hvilket lader sig gøre ved at kombinere en ekstrem lav vindmodstand på 0,237 cW med en 2-cylindret, 0,8-liters TDI turbodiesel, en elmotor og et 7-trins DSG-gear (dobbeltkobling).
Den køreklare vægt er blot 695 kg, hvilket vil være en sensation i en gadebil til fire personer. Der er anvendt højstyrkestål til strukturen, som er så stærkt, at man kan bruge mindre af den og dermed spare vægt, og til komponenter som gulv, hjulkasser og motorhjelm anvendes det lette aluminium.
CO2-udslippet angives til 65 g/km, hvilket gør bilen den til en af de hidtil mest miljøvenlige biler til fire personer.
Hjulene på konceptbilen er 18" tommer alufælge med eger i kulfiber, og det vil stensikkert blive al for dyrt i en gadeversion. VW forventer 16" letvægtsfælge med 155/50R-dæk med lav rullemodstand.
Ifølge VW er bilen en forsmag på den retning, koncernen vil arbejde i i den nærmeste fremtid både hvad angår teknologi og design. Der vil komme flere modeller og varianter i serien af nye, små familiebiler med meget lavt forbrug, oplyses det.
http://www.youtube.com/watch?v=3oKJUICrkaA
Kommentarer
-
Peter G ....så ser den da ikke helt tosset ud. Rart at VW gør op med myten om at el-biler absolut skal ligne 1. års designstuderende første halvårsopgave. Her er smukke linjer og lækre proportioner, lad os så se hvordan en produktionsklar model ser ud.
-
Nicklas VW's nyere bilmodeller har alle været utroligt smukke, men denne er jo et designmæssigt vidunder! Linjerne er helt rene, interiøret ser fantastisk ud... samt lygternes og skørtesættet ser helt fantastisk ud... jeg ved godt at billederne er computerfremstillet... men hvis den kommer til at se sådan ud... så bli'r den et sikkert hit, ligesom VW's andre kreationer.