Premiere: Den nye Audi A8

Skrevet 2. dec 2009 af Jens Peter Lange. Foto: Bilmagasinet.dk

Kraftigere og mere sparsommelige motorer - og masser af elektronik

Se mere om: audi, a8
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Audi univers. Audi

MIAMI, SØNDAG NAT. Audi præsenterede den nye A8 søndag aften tid ved et stort arrangement i Miami, der markerer Audis 100-års jubilæum. Bil Magasinet var til stede ved arrangementet, der foregik i en stor pavillon som led i en international designudstilling, og som trak diverse VIP-gæster fra film, sport og musik.

A8 var aftenens hovedperson. Den mest opsigtsvækkende detalje er forlygterne. Aldrig før har en bilproducent lovprist designet af egne forlygter som Audi gør med den nye A8. Faktum er, at LED-forlygterne er meget... errh... anderledes - nogle vil hade dem, andre vil elske dem.

En nyhed er et system, der læser rutens forløb på forhånd og sender dataene til styreenhederne til den automatiske gearkasse, til forlygterne og til ACC Stop & Go (Adaptive cruise control). Det kan hjælpe med at registrere komplekse scenarier og hjælpe føreren på en forudseende måde

Hightech-udstyr omfatter også fartpilot med start/stop-funktion, der også følger den forankørende, når denne standser og sætter i gang, en vognbaneassistent, der hjælper med at spotte biler i den blinde vinkel og én, der sørger for, at man holder sig til sin egen vognbane. Der er også en nightvision-assistent, der ved hjælp af et infrarødt kamera holder øje med mennesker og dyr i mørket - noget helt nyt i Audi-regi. 

Det permanente quattro-firehjulstræk overfører som standard 60 pct. af kræfterne til  bagakslen. Tilkøbes sportsdifferentiale vil kræfterne derudover blive fordelt dynamisk mellem baghjulene (standard på 4,2 TDI).

Luftaffjedringen - adaptive air suspension - med adaptiv støddæmpning er standardudstyr, og er en del af køredynamiksystemet Audi drive select, der ligeledes er standard. Dynamisk styring kan tilvælges som ekstraudstyr.

Hvad Audi til gengæld fortsat mangler er en hybrid. Selv om Audi har den holdning, at de kan komme lige så langt med videreudvikling af TDI-teknologien, kan de ikke se bort fra hybriderne. Og derfor kommer der også, dog først lidt længere ude i fremtiden, en A8 Hybrid. Inden da kommer en V6 TDI kun med forhjulstræk, der forbedrer brændstoføkonomien yderligere i forhold til den tilsvarende quattro-model.

Ligesom den aktuelle model benytter den Audi's spaceframe-teknologi, hvilket gør karrossen ca. 40 pct. lettere i forhold til en ren stålkonstruktion.

Nye 3D-effekter
I kabinen har instrumenterne en snert af 3D-effekt uden at virke poppede, midterkonsollen er bred, og knapperne er meget overskuelige, mens den store farveskærm til navigationen er lige så krystalklar at se på som som markedets bedste fladskærms-TV.

Lyden kommer (selvfølgelig) endnu engang fra danske B&O i Struer, hvis aluminiumshøjttalere er små kunstværker i sig selv. Anlægget har nu en samlet effekt på over 1.400 watt og 19 højttalere.

Audi's MMI (Multi Media Interface) har fået den helt store overhaling, og som noget helt nyt er der lige over gearvælgeren (8-trins tiptronic) en touchpad, hvorpå man med fingeren kan skrive bogstaverne, når man skal indtaste by og gadenavne. Det virker forbavsende nemt, som vi selv har kunnet konstatere.

V8-diesel eller-benzin
Til lanceringen i marts fås den nye A8 enten med en 4,2-liters FSI-benzinmotor, der yder 372 hk, eller med en 4,2-liters TDI-dieselversion med 350 hk. Kort efter lanceringen kommer også en 6-cylindret 3,0 TDI-model med 250 hk, som Audi Danmark forventer sig meget af.

"20 stk. skulle ikke være umuligt at sælge næste år herhjemme", siger Thomas Jöhncke, adm. direktør i Audi Danmark til bilmagasinet.dk.

Priserne på den nye Audi A8 er endnu ikke kendt.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentarer

  • Bo L At være designer hos Audi må være det nemmeste i verden - tag de eksisterende modeller, lav et par detaljer om, og vupti, så har man en ny model. Ja, Audi er flot skruet sammen, med lækre materialer, men gud hvor er de kedelige........og nej, Henrik, Audi mangler stadig klasse OG sjæl for at komme op på BMWs niveau, og ikke den anden vej. Har man ingen mening om biler, så er en sort Audi det sikre valg. Har man derimod lidt interesse i biler, så vælger man en med sjæl, om det så er Mercedes, BMW eller Jaguar - men Audi? NEJ TAK....
  • Henrik Jensen Den ser altså en andelse kedelig ud. Bagfra ligner den alle andre nye AUDIer og, hvis du sprørg mig er fronten bare ikke smuk med de lygter. Så er BMW altså kommet bedre ud af det med deres 5-serie (ok så det er ikke samme klasse, men det er prancippet.) Dog er der en fræk detalje på kælerhjelmen. Den spidser op i siderne (syntes jeg det ligner), og for pokker et frækt aggresivt "ansigt" den for. Bare trist, at resten af fronten er grim. Men det er jo bare min mening...

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud