Neeej! En Veyron i havet

Skrevet 20. nov 2009 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Opdateret version: Nu med billeder af hvordan den så ud, da den kom op

Se mere om: bugatti

Ejeren af en Bugatti Veyron på texanske plader forulykkede onsdag omkring kl. 15 lokal tid på Interstate 45 ved Omaga Bay, Texas.

Ejeren, der ikke vil opgive sit navn til journalisten fra Galveston Daily News, fortæller, at en lavtflyvende pelikan distraherede ham under en mobiltelefonsamtale, hvorefter han tabte telefonen. Bilens højre forhjul kom ud i rabatten, der var let mudret, og under forsøget på at rette bilen op, overkorrigerede han, så han mistede kontrollen og kørte tværs over vejen og i havet.

Den 16-cylindrede motor med fire turboladere gurglede som en outboard-motor på en speedbåd i omkring 15 minutter, inden den stoppede.

Politi og brandvæsen afspærrede kortvarigt landevejen, så Gilbert Harrison fra MCH Towing kunne trække bilen op af vandet og gennem mudderbanken til sit fejeblad.

Ejerens eneste øvrige kommentar var: "Det er en af de mest sjældne biler i verden og ikke noget, man bare lige kan erstatte."

Der menes at være 15 Veyron'er i USA. Associated Press skrev i oktober om en sølvfarvet 2006 Veyron, der var solgt af en forhandler i Arkansas til en køber fra Texas. Prisen var 1,25 mio. dollars (6,5 mio. kr.) og avisen formoder, at det er denne bil, der er tale om.

Der er ingen meldinger om, hvordan den havarerede bilists forsikringsselskab har reageret på hans forklaring.

http://www.youtube.com/watch?v=uaQ9QKrrncY

Kilde: Galveston Daily News

Næste afsnit »

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentarer

  • Sebastian Hilden Madsen OMG. Hvilket fjols har fået det stykke pragtfulde kunstværk i hænderne? han skulle have smæk skulle han
  • Jakobsen Hvor er de fugle som distraherede føreren af bilen :) Det bliver sjovt for ham at komme med samme forklaring igen overfor forsikringsselskabet, når de har set videoen.. hehe
  • A1mBrandSt1nker Staklen har vel ikke råd til bilen mere, og vidste ikke at der kørte en pickup ved siden af, med biltosser og et kamera.... Hans forklaring var at den kom i rabatten og han overkorrigerede ! - ikke lige det man ser i videoen af selve crashet - han kører stille og meget roligt til højre ud i pytten :D Insurance fraud gone bad :)
  • Blomberg Mon der ikke går et stykke tid før denne dejlige Veyron, igen skal have en grundig undervognsvask??
  • Peter G 'It's gonna be mine one day'... 'What is it?' 'I think it's a Lambo or somethiii...Oooooh shit...' Fantastisk optagelse :-)
  • K1NO Mangen til søforflaring der er i avis annoncen... men det passer jo nok det med mob'n, han havde nok ikk råd til en hånfri... HUNDE HJERNE Det var der nok også andre der kunne lære noget af!
  • Claus Hvis man kan klare at se selve ulykken kan man se den her. http://jalopnik.com/5404403/exclusive-video-of-bugatti-veyron-crashing-into-texas-lake
  • IWC Hold kæft en klaphat! Det beviser klart at hjerne og hurtige biler ikke nødvendigvis hænger sammen. Mens han talte mobiltelefon....SUK! Synd for bilen.
  • Erling K ... det drejer sig om en vandskade. Mit husnummer? Nej, det er min bil, den er gal med. Det er en årgang 06 Bugatti model Veyron med 1.001 hk. Ja, jeg er næsten elitebilist, og jo, jeg har den kaskoforsikret hos jer. Jeg står her med den originale police, og vil gerne... hallo? Hallo?
  • Emil Smart at han lader motoren stå til den dør ud... Nu skal der nok ny motor i. Spade..
  • Aage Har lige for godt 4 uger siden kørt turen langs Mexico Golf i en Dodge Charger uden at bade den, men en pragtfuld oplevelse med sumpe og havet side om side.
  • Peter G Kunne godt tænke mig at høre hvordan hans mobiltelefonsamtale blev afsluttet...
  • Bjørn Ja nu er den da helt gal.. Folk derovre har jo aldrig kunne køre i sving (set udfra den måde de laver biler på), og nu kan de squ heller ikke finde ud af at køre ligeud mere.. Ja hvad skal man sige?!.. Så kan han lære det :)

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud