Han kæmper for en ny Mazda RX-7

Mazda RX-7 Mazda RX-7
Skrevet 22. okt 2009 af Jens Østergaard. Foto: Bilmagasinet.dk

Mazda's nye designchef prøver at få ledelsen til at forstå, at en ny RX-7 ER nødvendig

Se mere om: mazda
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Mazda univers. Mazda

Det er næsten otte år siden, Mazda RX-7 gik ud af produktion. Nu afslører British Autocar, at der er folk hos Mazda, der kæmper for en efterfølger til RX-7 FD3S, som den sidste model hed.
 
På den nyligt åbnede Tokyo Salon har Autocar fået fat i Mazda's nyudnævnte chef for design, Ikuo Maeda, og han har lettet sit hjerte og fortalt om en ny RX-7. Maeda siger, at han allerede har udarbejdet skitser for udformning af en bil, og at han regner med at komme igennem med forslaget. Lige nu er han i fuld gang med at overbevise resten af Mazda's ledelse.

"Vi ønsker virkelig at bygge en ny RX-7, og hvis markedet giver os lov, vil vi have den klar", siger Maeda til Autocar.
 
En eventuel ny bil vil blive 2-sædet og drevet af en Wankelmotor, som RX-7 er blevet siden slutningen af 1970'erne. For at afhjælpe rotationsmotorens benzintørst er det ikke utænkeligt, at Mazda udstyrer bilen med et start/stop-system. En ny RX-7 vil blive en smule mere eksklusiv end dens forgænger og lad os håbe, at de også vil tilbyde en lettet Racing-version.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud