Det er underligt, at ingen er kommet på det før, men nu er den her: En VW Transporter med Porsche 911 Turbo hækmotor.
Det er det tyske tunings-firma TH Automobile, der har specialiseret sig i at ombygge VW Transporter til meget mere end udtrådte varebiler. De tager en komplet drivlinje fra en 911 Turbo, og monterer den bag i en T5 Transporter, hvor der før blot var en bagaksel.
Resultatet er en 420-hestes minibus, der går fra 0-100 km/t på 5,1 sekunder og er målt på Autobahn til en topfart på 270 km/t.
Hvis det lyder dyrt, så har du helt ret. Ombygningen alene koster én million kr. Hertil skal du regne prisen for selve Transporteren og motor og transmission fra Porsche. På danske afgifter vil den løbe op i godt og vel prisen for en Porsche 911 Turbo til 3,1 mio. kr. - hvis man ellers kan komme gennem en dansk synshal.
Rat fra Porsche 911 GT2 monteres i Transporteren mod merpris.
Transporter bliver formentlig billigere end den GT2 til 4,4 mio. kr., som motoren er hentet fra.
Hvis du foretrækker at beholde den originale frontplacerede 150-hestes diesel, lader TH Automobile den gerne blive, hvorefter du har en firehjulstrukken Transporter med næsten 600 hk. De kan også levere den med Porsche-motor og firehjulstræk.
Se minibussen gå amok:
http://www.youtube.com/watch?v=JK3hoQ2TKF0
http://www.youtube.com/watch?v=mGiw0jtPbM8