Så er den klar: Rolls-Royce Ghost

Galleri: Rolls-Royce Ghost. Galleri: Rolls-Royce Ghost.
Skrevet 7. sep 2009 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Viser produktionsudgaven af den nye model i Frankfurt

Se mere om: rolls, royce, ghost

Den traditionelle indforståede Rolls-Royce jargon viser sig i pressematerialet til Ghost, hvor der er ikke tales om en førerplads - her bruges i stedet det meget britiske begreb "autorithy position".

Fra autoritets-positionen kan føreren overskue bilen via et nyt kamerasystem. Et kamera i hver side af fronten, ét øverst i forruden og ét bag på bilen sikrer, at føreren har et klart overblik over bilens hjørner fra alle vinkler. Der tales om "fiskeøje"-synsvinkel.

Nyt i en Rolls er også Night Vision-system a la Mercedes-Benz S-klasse. Et infrarødt kamera skjult i grillen er i stand til at opdage objekter 300 meter forude, f.eks. et rådyr på motorvejen eller en fuld idiot.

Standard bliver også advarsel mod uventet vognbaneskift, automatisk op/ned-blænding af xenonforlygterne og aktiv fartpilot, der selv bremser og gasser op alt efter trafikken.

Hver bil bliver bygget af mere end 60 par hænder i løbet af 20 arbejdsdage. Heraf bruges de syv dage alene til lakering og polering. Lakeringen foregår i fem trin, og afsluttes med fem timers polering i hånden. Der kan vælges mellem 12 farver.

Motoren i den nye Ghost er en nykonstrueret 6,6-liters V12 med biturbo og direkte indsprøjtning. Den yder 563 hk og giver en 0-100-tid på 4,8 sekunder - som det vil være upassende at udnytte i en Rolls.

Mere relevant er momentet på 780 Nm, der er til rådighed fra 1.500 o/min og sikrer et lydløst kraftoverskud under alle omstændigheder. Som i den større Phantom er her så megen power, at man har erstattet omdrejningstæller med et instrument, der viser, hvor mange procent af motorens maksimale ydelse, der aktuelt er til rådighed.

Transmissionen er en 8-trins automatisk shift-by-wire (computerstyret) gearkasse fra den tyske specialist ZF.


6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Rolls-Royce Ghost

Motor

V12, 6.592 cm3, 48V, biturbo

Ydelse
570 hk ved. 5.250 o/min
780 Nm ved 1.500 o/min

0-100 km/t
4,8 sek.

Topfart
250 km/t

Mål L/B/H
540/195/155 cm

Akselafstand
330 cm

Bagagerum
495 liter

Køreklar vægt
2.435 kg

Kommentar

  • AudiMan Her mangler simpelthen oplysningen, at den nye motor i Ghosten, er en BMW konstruktion. Alle RollsRoyce modeller kører i dag med BMW motorer.

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud