Danske priser på Ferrari 458

Skrevet 31. aug 2009 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

... og nye flotte action- og kabinebilleder

Se mere om: Ferrari
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ferrari univers. Ferrari

Den danske Ferrari-importør, Formula Auto, har priser klar på 458 Italia. Den får verdenspremiere i Frankfurt i september og kan leveres til danske købere fra foråret 2010.



Prisen uden danske afgifter (taxfree) er 1.225.500 kr., mens den er 4.250.000 kr. leveret på danske nummerplader. Det er en betragtelig prisstigning i forhold til Ferrari F430, der endnu kan erhverves fra ca. 3,8 mio. kr. på dk-plader.



Ferrari-købere har et lige så anstrengt forhold til dansk afgiftspolitik på biler som alle andre, så i praksis sælges 9 ud af 10 nye Ferrarier via flexleasing. Med flexleasing betaler man registreringsafgiften i månedlige rater i stedet for at betale det hele på én gang. Finten er kun kun mulig ved leasing.

Sådan virker det:
1) Bilen sælges til et leasingselskab
2) Bilen registreres på danske plader
3) Der betales depositum samt en fastsat, årlig afskrivning ved indgåelse af kontrakt
4) Der betales leasingydelse samt afgift hver måned
5) Efter endt leasing køber leasingtager bilen af leasingselskabet.

Depositum
Depositum, der refunderes ved endt leasingperiode: 428.750 kr.

Engangsydelse
Også kaldet ekstraordinær førstegangsydelse (inkluderer 15 pct. i afskrivning samt oprettelsesgebyr til leasingselskab): 217.308 kr.

Månedlig ydelse
inkl. danske afgifter (kun i de måneder hvor bilen er indregistreret): 53.373 kr.



Læs mere hos Formula Auto.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Motor
Konstrueret i aluminium, direkte indsprøjtning, interne dele omfatter teknologi fra Ferraris formel 1-program

Type
V8, 4,5 liter, 48V

Ydelse
570 hk ved 9.000 o/min
540 Nm - heraf er 80 pct. (432 Nm) tilstede ved 3.250 o/min

0-100 km/t
3,4 sek.

Topfart
325 km/t

Transmission
7-trins programmérbar, ratbetjent dobbeltkoblingsgearkasse

Pris
4,25 mio. kr.

Kommentar

  • Thor Petersen Sådan et legetøj kan man bare ikke købe som et serieproduceretbil, så de har nogen særlige regler, for at man kan anskaffe sig sådan et "lækkeri", ser godt ud og lyden...! Bare jeg ku' finde mange sponsorer, så vil jeg nok selvfølge køre i den i så mange lejligheder så meget så muligt i forskellige arrangementer og lign. (sik' et drømmescenarie)!

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud