Her er den nye Saab 9-5

Skrevet 30. august 2009 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Endelig gode nyheder fra Saab: Ny model med dristigt design

Se mere om: saab
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Saab univers. Saab

Så kom de endelig, de første officielle fotos af næste generation 9-5. Bil Magasinets læsere har sendt spionfotos ind af kamuflerede udgaver af bilen hele sommeren, men nu er den endelige model offentliggjort.

Fronten er inspireret af konceptbilen Aero X, og man har søgt at trække designmæssige linjer til Saabs historiske bilmodeller og koncernens rolle som flyproducent. Fronten har en dyb grill indrammet af forlygter, der kryber om langs siden af bilen.


Den buede forrude og de forreste dørstolper går igen fra den klassiske Saab 900.

Som ventet er der kun de stærkeste turbo-maskiner fra GM på programmet. Det gælder den velkendte 1,6 turbo med 180 hk, 2,0 turbo med 220 hk og nok så interessant: 2,8 V6 turbo med hele 300 hk.

På dieselsiden er eneste tilbud indtil videre en 2-liters maskine med 160 hk, der i lighed med resten af motorerne findes i Opel Insignia. Alle motorer fås med 6-trins automat- eller manuel gearkasse. Den hurtigste 9-5 er ikke overraskende 2,8 V6 Turbo, der kun fås i kombination med firehjulstræk og automatgear.

Med denne motor går direktørvognen fra 0-100 km/t på 6,9 sek, hvilket kun er en my langsommere end en Opel Insignia OPC, topfarten er 250 km/t. Med dieselmotor går 9-5 op til 18,9 km/l med manuel gearkasse - udledningen er 139 g/km CO2.


I kabinen er her mere benplads og skulderbredde både for og bag.

Midterkonsollen glider ud i ét med instrumentgruppen foran føreren, der har dybtliggende instrumenter, herunder et instrument, hvor farten vises efter samme princip som en højdemåler i et fly - en hilsen til Saab’s arv som flyproducent.


Som ekstraudstyr fås Harman/Kardon-musikanlæg og harddisk med navi, kortdata, musik osv. USB- og AUX-stik og 12V strømstik er standard.

Motorprogrammet omfatter motorer til tre typer brændstof: benzin, diesel og E85. Med mindste dieselmotor er CO2-udslippet 139 g/km.

“Denne bil markerer begyndelsen på en ny æra for Saab,” siger Jan Åke Jonsson, Saab Automobile’s administrerende direktør. Saab 9-5 er den teknologisk mest avancerede bil, Saab har produceret. Den bygges på fabrikken i Trollhättan, hvor den også er udviklet.


9-5 får debut på biludstillingen i Frankfurt i næste måned, og dato for dansk introduktion er fastsat til forår 2010. Vi følger op, så snart vi ved mere.

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

Motorer
Alle motorer har turbo og 4 cylindre. Ved introduktionen fås en 2-liters diesel på 160 hk, en 2-liters 220 hk benzier og en V6 turbomotor på 2,8 liter, der yder 300 hk/400 Nm. Kort efter introduktionen kommer en 1,6 liter benziner med 180 hk og en 2-liters BioPower motor til E85 brændstof.

Transmission
Både manuelle og automatiske gearkasser er 6-trins. V6 turbo har 4-hjulstræk som standard.

Ekstraudstyr
Headup-display, som kendes fra jagerfly
Adaptive xenonforlygter med forskellige lysprogrammer
Saab DriveSense adaptiv undervogn
Nøglefri adgang og motorstart
3-zone klimaanlæg
P-assistance
XWD firehjulstræk med elektronisk spærredifferentiale (eLSD) ved baghjulene

2 kommentarer

  1. Lars Gardan
    28. aug 2009, 13:16

    Så holder jeg den nuværende 1 år til.
    Skal også lige se en stationcar.

  2. Peter Karup
    31. aug 2009, 21:15

    Efter 3 stk. 9-5, senest Aero, er man jo lidt træt af det samme. Den nye ser stor og kraftfuld ud.......men måske skulle man gøre som Lars og afvente stationcar versionen. Det skulle ikke undre mig, om designet passer bedre.

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud