Jeg må være ærlig og bekende min lede ved elektriske køretøjer. Karma og Tesla ser lovende ud, men elbiler for menigmand er så ophidsende som Jette Gottlieb i overalls og mao-sko. Tunge, små plastikbiler med køredynamik som en indkøbsvogn, sikkerhedsniveau som en Trabant og motorlyd som en elpisker kan miljølobbyisterne beholde selv. Fordommene er således på plads, da jeg møder prototypen Mitsubishi iMiEV (i Mitsubishi innovative Electric Vehicle), som Mitsubishi lader os teste, godt et halvt år før den kommer til Danmark.

En rigtig førerplads og et særdeles kvikt optræk gør i-Miev til en fornøjelse i byen

Den er baseret på den eksisterende Mitsubishi i, en populær mikrobil fra det ­japanske hjemmemarked, og fremstår som en rigtig bil. Ingeniørerne har erstattet i’s 0,6-liters turbo­benzinmotor med 64 hk/94 Nm i hækken med en elmotor, der yder 64 hk og 180 Nm. ­Batterienheden består af 88 litium-ion-batterier samlet i et modul under gulvet. Aktionsradius er cirka 144 km. Brug af kabinevarme, aircondition, kulde udenfor eller kørsel med speederen i bund forkorter rækkevidden.

Bilen er kun 160 cm bred, men benplads og loftshøjde på bagsædet går lige an

IMiEV vejer kun 170 kg mere end den benzindrevne, så elmotorens overarme og den beskedne mervægt taget i betragtning ser det ud til, at min første fordom lider et knæk. Og det stopper ikke her: iMiev er rummelig, bagage­rummet er stort nok til at rumme tre store kasser økofrugt, og førerpladsen? Ja, den er indrettet med velkendte stumper fra ­Mitsubishi’s ­kompomentkatalog: Læderrat fra Mitsubishi Colt, l­æderbetrukket ­gearvælger, aircondition, elruder, tåge­forlygter, Isofix-beslag på bagsædet. ABS og ­foreløbig to airbags er det også blevet til. Ikke ­dårligt!

En fuld opladning i en almindelig stikkontakt tager 6,5 timer

Lydløst sniger jeg mig ud af Frederiksberg Have, henover fortovet (i en elbil ­bliver du tilgivet den slags) og ud i bytrafikken. Gearvælgeren står i D for Drive med fuld udnyttelse af elmotorens 64 hk og ­begrænset udnyttelse af bremseenergien (i hvor høj grad elmotoren lader på batterierne ved speederslip og nedbremsning). Kunne også have valgt ECO-indstillingen, der begrænser effekten til 44 hk eller B-indstillingen (for Brake), der giver fuldt blus på motoren og fuld udnyttelse af bremseenergien, når du slipper speederen. I D er iMiEV i stand til at hænge på selv de friske taxachauffører med tunge speederfødder. Der er ingen officiel 0-100-tid, men med 180 Nm konstant til rådighed føles iMiEV frisk på gassen og nem at drible gennem bytrafikken.

Da testruten kun byder på halvanden times bytrafik med maksimalt 60 km/t i en ­prototype, kan vi ikke give en fyldest­gørende analyse af undervogn og styretøj, men umiddelbart er iMiEV tæt på komforten i en ­“rigtig” mikrobil.

Jeg stiller bilen i opmuntret tilstand.

For første gang i en elbil føler jeg mig ikke som en excentrisk miljøaktivist på vej til bestyrelsesmøde i Greenpeace, men som bilist i en kvik bybil, der tilfældigvis kører på strøm. Fortsætter de store bilfabrikanter med at udvikle teknikken i samme tempo, kunne hende Jette Gottlieb godt gå hen at blive helt interessant...