Superb svensker

Skrevet 23. juli 2009 af Mathias Brandt. Foto: Bilmagasinet.dk

Billeder af ny Saab 9-5 med limo-bagsæde lækket

Se mere om: saab, 9-5
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Saab univers. Saab

Nu er de første billeder af den nye Saab 9-5 lækket på internettet.

På den ene side uventet, eftersom bilen først præsenteres på Frankfurt-messen i september, på den anden side forudsigeligt, da bilen reelt har stået færdigt siden før GM's krise og det efterfølgende salg af Saab.

Det er tydeligt at se forgængeren i den nye Saab 9-5. Men specielt bagenden har fået et meget skarpt og strømlignet design. Og de sorte rammer rundt om dørene gør, at den nye Saab 9-5 er sin egen.

Den fører-orienterede kabine som vi kender fra den gamle 9-5, er bibeholdt, men med en generel opdatering - et sort skinnende instrumentbord, store polstrede sæder og en syv tommer stor skærm i midterkonsollen har givet den en et ekstra løft opad.

Saab 9-5 er konstrueret på samme platform som Opels nye Insignia, men takket være en øget akselafstand på hele 10 cm ift tyskeren forventer vi bagsædeplads a la Skoda Superb.

Du finder med stor sandsynlighed variationer af de kraftigste motorer fra Insignia'en.

Det spænder fra en 1,6 liters turbo-benziener med cirka 160 hk op til den store V6'er med i omegnen af 300 hk.

På dieselfronten vil der være mindst to 2-liters dieselmotorer at vælge mellem - en 160 hk og den store two stage-turbo med 190 hk.

Bilen forventes at blive introduceret i Europa i April 2010.

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

11 kommentarer

  1. sørensen
    23. jul 2009, 12:35

    Set bagfra dog synd med den smagløse kromløsning a la Jaguar-rædslen XF. SAAB er jo for det lidt mere sofistikerede publikum, men vi lever jo desværre i en overfladefikseret verden, så jeg burde ikke være overrasket over, at SAAB har fået silicone-bryster.

  2. Peter G
    24. jul 2009, 11:15

    Det er da rart at se at SAAB forsøger at smide de designmæssige cementsko de har støbt sig selv ned i igennem de seneste år. Bagdelen er med sine referencer til JaguarXF og diverse japansk forsøgt gjort mere nutidig end vi har set fra SAAB i lang tid, men der er stadigvæk alligevel langt til den gang hvor SAAB viste vejen og de andre fulgte efter.

  3. Carsten Nymann
    24. jul 2009, 13:15

    Det bliver interessant at se, hvordan 9-5 bliver taget imod i medierne, for mage til ærke-svensk, ærke-Saabsk design skal man lede længe efter. Man kan spore AeroX og 9-1 koncepterne i front og rudernes linjeføring, samt se noget Saab 99 i hækken. Nu er disse billeder jo lækket til nettet og derfor vil bilen helt sikkert blive fremstillet mere lækkert, når de officielle fotos er klar. Jeg tror dog, at 9-5'eren er en bil, der vokser på én. Personligt synes jeg allerede, at den er pænere i dag, end den var i går.

  4. Claus Christensen
    25. jul 2009, 00:20

    ...en vogn, det er det den er. Ikke en bil - en vogn. For rigtige mænd :) Nu skal den bare liiige introduceres som leasingtilbud til 3200 om måneden og 15.000 i førstegangsbetaling. Så er den min. Tør ellers ikke binde an på det - kæmpe værditab må forventes...(taler af bitter erfaring med SAAB 9.5)

  5. Per Rosted Bang
    25. jul 2009, 09:38

    Svenskerne har gjort det igen, i konkurencen om at lave den grimmeste bil er førstepladsen hjemme, det ligner jo en Rover fra 69, helt ærlig Saab, vi skriver 2009! få en snak med feks. Audi om fremtiden.

  6. Poul Erik Almsøe
    25. jul 2009, 10:20

    Det er interessant som smag og behag er forskellig .:Henvisningen til Audi design finder jeg fejlplaceret, idet 2 af de seneste års grimmeste bilmodeller hedder Audi A 2 og Audi Q 7.
    Om den nye SAAB - tja, - lidt intetsigende , som næppe vil forbedre fremtidmulighederne.

  7. Per Rosted Bang
    25. jul 2009, 20:31

    Nu har Audi jo heldigvis lavet andre end A2 og Q7, må jeg allernådigst minde om A5, R8, og nu A7! intet under at Audi sælger mange biler, men også er økonomisk veltrimmet, hvilket man ikke ligefrem kan sige om Saab der hungrer efter penge

  8. erling lindener
    28. jul 2009, 11:25

    Den profil den nye SAAB disker op med er ikke vellykket for at sige det pænt. Uharmonisk og bastand C stolpe, dertil en noget tung front. Jeg er ikke imponeret. Førerpladsen og interiør ser OK ud.

  9. Per N.
    28. jul 2009, 11:43

    Jeg kan forstå, at det er Audi der sætter trenden for, hvordan biler ser ud? - Nå, må jeg sige! Mener Per Rosted Bag, da den helt og aldeles gumpetunge A6 - Saab er anderledes og ikke mainstream som Audi og så er deres priser også i den virkelige verden. Jeg kører Saab 9-3 og min næste bil bliver også en Saab - der findes ikke noget der kører bedre!

  10. Jens Bindesbøll
    5. aug 2009, 08:31

    Hvor er det forfriskende dejligt at se at SAAB igen tør være "sig selv" og skille sig ud fra mængden af Audier! Nu bliver det spændende at se om 9-5 også kommer til at tilbyde de innovative tekniske løsninger der gør at SAAB igen vil være det intelligente valg for den kræsne bilkøber. Så bliver det et sikkert SAAB-hit. Indtil videre, godt gået SAAB.

  11. Jens N.
    6. dec 2009, 02:01

    Det forlyder, at den nye 9-5 ikke har været underlagt GM-US' "inspiration" som tidligere har været tilfældet, og at bilen mere er en svensk SAAB lavet af svenske ingeniører. Bilen skal tillige produceres i Sverige (hvis den når at komme i produktion) og ikke i Tyskland, som oprindeligt tiltænkt af GM. SAAB kan lave virkeligt spændende biler med opsigtvækkende teknik, så mon ikke denne er lidt tilbage til rødderne?
    Jeg synes, at Audi er en flot bil, men den nye 9-5 er i min optik helt unik og med fin inspiration fra tidligere modeller (hækken ligner lidt 9000-modellen), og en bil, som skiller sig ud fra mængden. Bilens forende er blevet meget mere spiselig end den nuværende 9-5's, som har lidt vel meget Chrome-makeup. Den nye 9-5 skulle være meget rummelig, så man behøver måske ikke købe en station-car.
    Hvis den ikke bliver alt for dyr (hvilket jeg frygter, at den bliver), ja så køber jeg en.

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud