- Artikel
- Galleri (7 billeder)
Gratis bilmuseum: Alt er til salg
Skrevet 19. jul 2009 af Mikkel Thomsager. Foto: Bilmagasinet.dk
CC-Cars i Ans er et storslået museum med biler til salg
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Fiat univers.Har du en sommerdag i overskud til en udflugt i Jylland, så er her en gratis en af slagsen. Hos CC-Cars i Ans, der ligger mellem Århus og Viborg, kan du se mere end 90 klassiske biler af den bedste slags, og så er de endda alle til salg.
Christian Jensen, der er indehaver af CC-Cars, åbnede sin nye forretning i foråret 2008. Den har hjemme i industriområdet i udkanten af Ans, hvor de flotte nybyggede lokaler huser mere end 90 klassiske biler i to etager.
Christian Jensen, der også er en succesfuld rallykører, koncentrerer sig om youngtimere og efterkrigsklassikere med sportsligt islæt. Hans forretning rummer få amerikanere og få førkrigsbiler men masser af Morgans, MG B, Sunbeam Alpine og Tiger, Jaguar af alle slags og mange mange flere.
Det ligner et bilmuseum, men det er en bilforretning, og der er prislap på alle biler, men alle interesserede er velkomne til at kigge inden for, også uden at forlade forretning med en klassiker under armen. Men det er svært at lade være. Tjek åbningstiderne og lagerlisten hos CC-Cars inden du tager afsted.
I det seneste nummer af Bil Magasinet finder du en artikel om en Excalibur, som også står til salg hos CC-Cars. Se videoen til artiklen her.
Kommentar
-
Leif Petersen Det er bare en kæmpe oplevelese at se Christians flotte bilhus med gl. biler der er ekstremt klargjorte. Nyder at atmosfæren er lettilgængelig og en prøvetur er der ingen problemer med. Har selv handlet der med en rigtig god service oveni.