Mini og Corvette når 1,5 mio.

Skrevet 6. jul 2009 af Steen Bachmann. Foto: bilmagasinet.dk

Runde produktionstal på to legendariske modeller

Se mere om: corvette, mini, bmw

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores CorvetteellerMini og Bmw univers.

Corvette Mini BMW

Få uger efter at Mini kunne fejre 50 års-fødselsdag, rullede bil nummer 1,5 million ud af fabrikken i Oxford, England, mandag 6. juli 2009. Den chilirøde Mini Clubman med det runde produktionsnummer er bestilt af en engelsk kunde.

Siden produktionen startede i Oxford i 2001, er MINI blevet et globalt fænomen, der sælges i mere end 80 lande - med Brasilien som det seneste nye marked.

BMW Group har investeret mere end 4 mia. kroner i fabrikken i Oxford og to andre fabrikker siden 2001. Koncernen har mere end 7.000 ansatte i Storbritannien alene, og dens aktiviteter udgør 1 procent af landets BNP.

For nylig meddelte BMW Group, at man har planer om at teste en MINI i England, der udelukkende kører på el - MINI E - med regeringens opbakning via Technology Strategy Board og det regionale udviklingscenter SEEDA.

BMW vil stå i spidsen for et konsortium bestående af Scottish and Southern Energy og udviklingspartneren Oxford Brookes University, som skal evaluere de sociale, økonomiske og praktiske udfordringer, der er forbundet med en hverdag med elektriske biler. MINI E testes allerede i USA og Tyskland.

Corvette når også 1,5 mio.
Den 28. maj meddelte Corvette, at man havde produceret Corvette nr. 1.500.000. Jubilæumsbilen er en hvid convertible med rød kabine og sort top - som den første Corvette fra 1953, nr. 500.000 fra 1977 og nr. 1 mio. fra 1992.


Corvette nr. 1,5 mio. forlader samlebåndet på GM's Bowling Green Assembly.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud