- Artikel
- Galleri (7 billeder)
Koenigsegg køber Saab med norske penge
Skrevet 15. jun 2009 af Mikkel Thomsager. Foto: Bilmagasinet.dk
Norsk finans-komet overtager Saab via Koeningsegg
Siden 1989 har nordmanden Bård Eker opbygget en betydelig formue indenfor virksomheder, der næsten alle beskæftiger sig med design. Hovedaktiviteten er firmaet Eker Design, der ifølge egen hjemmeside også er involveret i design og udvikling af Koenigsegg, som Bård Eker også ejer en stor aktiepost i. Eker ejer også Hydrolift, som producerer speedbåde.
Nu er den den 48-årige Bård Eker, som nordmændene selv kalder for den norske Richard Branson, klar til at overtage Saab via Koenigsegg. Umiddebart ligner det Davids kamikaze-forsøg på at betvinge Goliath, men Bård Eker forsikrer over for norske og svenske medier, at han har finanser til ovetage det stolte svenske mærke.
Er det rigtigt, har han adgang til ret store finanser. Saab venter stadig på accept af et 3,3 milliarder kroner store lån fra den Europæiske Investeringsbank. Ifølge Saab selv er det, hvad der skal til, for at holde Saab gående i den nærmeste fremtid.
Flere parter har været med i forhandlingerne om at købe Saab. Det gælder, Fiat, en kinesisk bilpropducent og en amerikansk forretningsmand. Men de er alle bakket ud. Kritikere mener da også, at Bård Ekers projekt er mere en livsfarligt for både Bård Eker og Saab.
Saab har angiveligt tre nye modeller på trapperne. En Opel Insigina-baseret Saab 9-5 er produktionsklar. Det samme skulle den nye Saab 9-4 være, mens Saab 9-3X allerede er i produktion. Men udviklingen af nye modeller skal omgående sættes i gang, hvis Saab skal overleve på længere sigt.