- Artikel
- Galleri (6 billeder)
Flere billeder af ny Citroën DS
Skrevet 29. maj 2009 af Mikkel Thomsager. Foto: Bilmagasinet.dk
Ny version af konceptbilen fra biludstillingen i Genève i marts
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Citroen univers.Citroën præsenterer en ny variant af konceptbilen DS Inside, der havde verdenspremiere på biludstillingen i Genève i marts. Konceptbilen er en
forløber for DS3, der bliver den første serieproducerede model i
DS-produktlinjen. Med den nye variant følger for første gang et kig ind i
konceptbilens kabine.
I kabinen er der anvendt masser af læder. Forsæderne er beklædt med lagdelt,
eksklusivt læder, hvor farven er tonet med overgang fra dybsort til
matteret elfenben.
Instrumentbordet er formgivet med vægt på de vandrette, ubrudte linjer, og
delvist beklædt med den samme type præget læder som på taget.
Udvendigt adskiller den nye udgave sig fra de tidligere viste konceptbiler
ved den særlige struktur på tagoverfladen, som er beklædt med læder, der er
præget med det særlige DS logo.
Det særlige DS-logo er udviklet ud fra en kombination af de dobbelte
vinkler i Citroëns logo og står for ”Different Spirit”, det vil sige
modeller, som er markante i design, køreegenskaber og brug. Det vil således
blive brugt på de tre modeller DS3, DS4 og DS5, som vil blive introduceret
fra 2010 i kompaktklassen og hhv. lille og store mellemklasse.
http://www.youtube.com/watch?v=UvpvlqxyjBI