Ibiza FR med 150 hk

Skrevet 19. apr 2009 af Steen Bachmann. Foto: bilmagasinet.dk

FR-udgaven af den nye Seat Ibiza får 1,4-liters TSI-motor

Se mere om: seat, ibiza, fr

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Seat univers.

Seat

Ibiza FR har en 1,4-liters TSI-motor med både turbolader og kompressor. Teknologien har været anvendt med stor succes af VW-koncernen siden 2006, og i Ibiza FR yder motoren 150 hk. Pointen er ydelse og moment som en 2-liters motor - men et brændstofforbrug som en 1,2-liters.

Standard er seneste generation af VW's 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, DSG. Den betjenes via to flapper bag rattet, og softwaren er justeret til mere sportslig opførsel end på en standard Ibiza SC med DSG-gearkasse.

Som på Leon Cupra vil det nye såkaldte XDS-system medvirke til at begrænse hjulspin. Det arbejder sammen med ESC-stabilitetssystemet og efterligner et differentiale ved at bremse det hjul, der har bedst fat i underlaget.



I forhold til den ordinære Ibiza SC er her unikke kofangere med honeycomb-detaljer (gitter designet som bi-kager), kromindfattet grill, lakerede dørhåndtag, 17"-alu og dobbelt-udstødning.



Instrumentbordet har logo med 'FR' (Formula Racing, og rattet er unikt for Ibiza FR.

Standard er bl.a. bakkeholder, dæktryksalarm, fartpilot, klima, sportsundervogn og dreje-tågelygter.

Bilen præsenteres sammen med Leon Cupra i Barcelona 9. maj.

Læs kommentarer

Se lige her!

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud