- Artikel
- Galleri (5 billeder)
GM trækker stikket på Saab
Skrevet 18. februar 2009 af Mikkel Thomsager. Foto: Bilmagasinet.dk
Vil ikke længere sende penge til Sverige
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Saab univers.Saab skal have økonomisk hjælp udefra nu, ellers står det svenske mærke over for en betalingsstandsning allerede i februar. Det skriver det svenske dagblad Dagens Nyheter.
General Motors, der ejer Saab, meddelte allerede i sommer, at koncernen ønsker at sælge Saab. Det er hidtil ikke lykkes, og i nat dansk tid meddelte GM's øverste chef Rick Wagoner så, at GM ikke længere vil subsidiere bilmærket.
GM ønsker at indgå en aftale med den svenske stat om støtte til en reorganisering, som skal danne grobund for et salg af mærket, men kan en sådan aftale ikke indgås, har GM allerede kappet al støtte til Saab, og en betalingsstandsning vil være en realitet. Ifølge Dagens Nyheter kan det ske allerede i februar.
GM's beslutning kommer dog ikke som en overraskelse for Saabs øverste chef, Jan-Åke Jonsson, som til morgen manede til besindighed. Saab producerer fortsat biler, og Jan-Åke Jonsson udtrykte sig positivt omkring et samarbejde med den svenske stat.
Der er 4.000 medarbejdere på Saabs fabrik i Trolhättan, som ligger 80 km nord for Göteborg.

Skriv en kommentar