Teaser: Soul Coupé?

Bilen ser ud til kun at have én venstre sidedør Bilen ser ud til kun at have én venstre sidedør
Skrevet 18. dec 2008 af Carsten Nymann. Foto: bilmagasinet.dk

Kia viser ny Soul-variant på Detroit-udstillingen

Se mere om: koncept, detroit, kia, soul, teaser, coup

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Kia univers.

Kia
Endnu er vi ikke helt sikre på, præcis hvad det er, Kia vil udstille, når dørene slår op til den årlige Detroit-udstilling i midten af januar.

Koreanerne har sendt et såkaldt teaser-billede ud, som viser trekvart Kia Soul, men kommer ellers ikke med yderligere oplysninger.

Uden at kunne se bagenden er det således vanskeligt at spå om, hvilken type bil, der er tale om, men logik og en nærmere analyse af dørens vinduesramme leder os alligevel til at tro, at vi har med en lille coupé at gøre.

Det vil sige, i Soul's tilfælde er coupé måske et flot ord at tage i munden, men den funky mikro-suv kunne godt bære en lidt mere sporty tre-dørs karrosse.

Udfordringen er selvfølgelig så at undgå blot at ende op med en lettere opdateret Honda HR-V.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud