Audi TTS

Audi TT er i sig selv en elegant sportsvogn, men i forhold til den først Audi TT er og bliver den en to´er Audi TT er i sig selv en elegant sportsvogn, men i forhold til den først Audi TT er og bliver den en to´er
Skrevet 1. jan 2009 af Bilmagasinet.dk. Foto: bilmagasinet.dk

Svigermors drøm

Se mere om: coup, bmw, audi, turbo, klasse, motor

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Bmw og Audi univers.

BMW Audi

Den kraftige TTS med 272 hk har alt – undtaget X-faktor

af Mikkel Thomsager 

Den har masser af power, styrer præcist og ser godt ud. Hvorfor er det så, at jeg alligevel ikke bliver rigtigt ­forelsket i den?
Den kan jo ellers det hele: 272 hk fra en firecylindret turbo-motor på to liter lyder normalt som noget, der først fortaber sig i turbotøven for så at eksplodere i en ketchup-effekt af hestekræfter, når du mindst venter det. Men VW/Audi-koncernen har ­virkelig fået styr på turbomotorerne. Selv om Audi TTS ikke helt kan sige sig fri for lidt tøven under 2.000 o/min, så er effekt­udviklingen så jævn, at ketchup-effekten ­udebliver.
Tilbage er oplevelsen af en superhurtig coupé, som vitterlig føles af 272 hk. Takket være ­permanent firehjulstræk er der ikke skyggen af hjulspind, når du fyrer det hele af fra stående start og ubesværet når de første 100 km/t på 5,4 sekunder.
Og fyr den bare af. Det er både sikkert og underholdende. TTS styrer præcist og forudsigeligt, og selv firehjulstrækket er afstemt, så den ventede understyring udebliver. Træder du hårdt på speederen, efter du er kørt ind i svinget, kvitterer TTS med at sætte solidt fra med yderste baghjul, hvilket omgående konverterer ­oplevelsen fra neutral styring til en let ­overstyring. Sådan skal det være i en sportslig coupé.
TTS viste da også sine fine evner ved Bil Magasinets ­Handling Day, hvor den på Ring Knutstorp tog en flot 11.-plads foran blandt andet Audi RS6 og BMW 135i Coupé, to på papiret langt hurtigere biler.

Bag rattet savner du heller ikke oplevelsen af sportsvogn. Førerpladsen er velindrettet i den sædvanlige meget sikre Audi-finish. Placeret indendøre giver den høje rudeføring førerpladsen karakter af en siddebrønd, og det fladbundede rat sidder højt akkurat som i en standardracer. Med kopholdere, aflæggeplads og rimeligt bagagerum er den sågar rummelig inden for de grænser, klassen nu engang stiller. Den er tilmed pæn. Audi TTS er egentlig det hele, når man kigger objektivt på det. Den er svigermors drøm. Problemet er, at det ikke nødvendigvis er svigermors drøm, du gerne vil giftes med. Det er som om, TTS har alt undtaget den der ubeskrivelige X-faktor, der får smilet frem, hver gang du kører en tur. I denne klasse af sportslige coupéer til lige under millionen er det forskellen mellem at være rigtig god og være bedst.
TTS gør alting rigtigt. Alligevel kan jeg ikke lade være med at foreslå alle mulige alternativer, og det er et problem i en klasse, hvor konkurrenterne er sportsvogne som Porsche Cayman, BMW Z4 Coupé og Mercedes SLK, der alle stiller med sekscylindrede motorer til samme pris som den ­firecylindrede TTS. Og de har alle den berømte X-faktor, der er så svær at sætte fingeren på.  

Audi TTS   
Motor    R4 1.984 cm³,16V, turbo
Ydelse    272 hk 5.500 o/min
    350 Nm ved 2.500 o/min
Topfart 250 km/t     0-100 km/t 5,4 sek.
EU-miks 12,3 km/l    Årlige afgifter 4.000 kr.
Mål (L/B/H)    420/184/135 cm
Vægt/last/påhæng    1.470/325/1.300 kg
Bagagerum    290-700 liter
Dæk    245/40R18Y
Reservedelsprisindeks    162
Værditab/3 år    448.000 kr. (50 pct.)
Pris    896.534 kr.

Vi synes...

En dejlig sportscoupé med mere af det hele – og så alligevel ikke helt nok til at tage kampen op i klassen

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud